Abonnementsartikel

Stuart Rogers har flyttet sin besætning til Longmoor Farm i det sydvestlige England, hvor de er godt i gang med at modernisere ejendommen, der ejes af Prins Charles.

Lejekontrakten siger 32 år. Så lang tid har Stuart Rogers skrevet under på, at han gerne vil forpagte ejendommen Longmoor Farm, der er beliggende i det gamle grevskab Dorset i det sydvestlige England.

Ejeren er ingen ringere end hertugen af Cornwall eller prinsen af Wales, som han også er, men de fleste kender ham som Prins Charles af England. Han ejer ikke mindre en 53.408 hektar i det sydvestlige England, hvoraf en stor del er lejet ud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ny malkestald

Til gården hører 230 acres, der svarer til 93 hektar, men der er forpagtet yderligere 32 hektar samtidig med, at der indkøbes majs fra 28 hektar hos en nabo. Stuart Rogers driver gården sammen med sin far, Colin, og da de overtog driften for to år siden, var der flere ting, som måtte gøres, før dyrene kunne flytte ind.

- Vi har bygget en ny malkestald, ny opsamlingsplads og et nyt teknikrum, hvor der er plads til køletanken på 18.000 liter. Den gamle malkestald var lidt for lille og en del slidt, og desuden ville den gamle forpagter have alt for mange penge for den, så han fik lov til at sælge den, siger Stuart Rogers.

Eget mælkemærke

- Hele det nye malkeområde var også en nødvendighed, fordi vi leverer mælk til supermarkedskæden Waitroses eget mælkemærke. Det stiller ekstra høje krav til sundhed, hygiejne og dokumentation, men til gengæld får vi også en højere mælkepris end mange andre. Men det er også lige så meget fordi, at Waitrose gerne vil bryste sig af, at hvis man køber deres egen mælk, så er man med til at sikre landmanden en fair mælkepris, forklarer han.

Læs mere i Bovilogisk

Læs mere om Stuart Rogers og Longmoor Farm i næste nummer af Bovilogisk, der udkommer fredag den 15. marts.

Har du abonnement på bladet, kan artiklen desuden læses allerede nu på www.bovilogisk.dk. Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen. Der kan bestilles abonnement på www.bovilogisk.dk eller 7620 7970.