Selv om regeringen vil nedbringe belastningen fra pesticider med 40 procent, så vil det ikke hjælpe biodiversiteten i agerlandet. Sådan lyder det fra professor Peter Esbjerg, der af altinget.dk betegnes som en af landets førende biodiversitetsforskere
På et seminar i januar sagde Peter Esbjerg, at den nye sprøjtemiddelstrategi har gode intentioner:
- Men den nedsatte belastning vil ikke få nogen nævneværdig betydning for biodiversiteten, fastslog han på seminaret, som var arrangeret af Danmarks Naturfredningsforening og Det Økologiske Råd.
Peter Esbjerg forklarede ifølge altinget.dk, at den ændrede pesticidafgift betyder, at sprøjtemidler, som er meget skadelige for vandet eller for mennesker og fugle, vil blive erstattet af mindre skrappe midler.
Men de nye midler vil stadig have fuld effekt over for insekter og ukrudt. Det vil sige, at belastningen for planter og insekter vil være uændret, og det er problemet, sagde Peter Esbjerg.
Han pegede på, at store dele af det danske land er opdyrket, og at langt størstedelen af landbrugsarealet bliver udsat for sprøjtemidler. Selv om midlerne nu på en række parametre bliver mindre belastende, så vil insekterne - og derfor fugle og andre dyrs fødegrundlag - stadig blive påvirket negativt. Derfor er der intet, der tyder på, at der bliver bedre levevilkår for insekter - og dermed mere føde til fuglene.
Sprøjtefri bufferzoner
Hvis man vil forbedre biodiversiteten, skal der andre metoder i brug, mener Peter Esbjerg.
- Det eneste, der virkelig hjælper, er at sprøjte på et mindre areal, siger han og henviser til gode erfaringerne med seks meters sprøjtefrie bufferzoner langs hegn og skel.
- Men zonerne skal hænge sammen, så hr. og fru Frø kan møde hinanden, forklarer han.
Ud over at sprøjte på et mindre areal mener han, at der skal sprøjtes færre gange, ligesom han peger på, at dygtigere landmænd kan bruge mindre doseringer af midlerne.
Støtteordninger afgørende
Landskonsulent Poul Henning Petersen fra Videncentret for Landbrug var også til seminaret. Han peger på, at landmænd allerede i mange tilfælde bruger reducerede doser. Desuden forklarer han, at moderne sprøjteteknologi gør det muligt at kontrollere, hvor sprøjtemidlerne havner.
- Det væsentlige for biodiversiteten er, om man får eksponering eller ej. Det kan vi godt styre i dag, så det har stor betydning, hvordan man indretter landskabet, siger han og peger på, at landmænd gerne vil etablere vildtstriber og striber langs hegn, hvis tilskudsordningerne er skruet rigtigt sammen.
Mere viden
Derudover peger Poul Henning Petersen på, at det kan få stor betydning, hvis forskere og rådgivere kan udvikle metoder, der kan fortælle landmanden, om det er nødvendigt at sprøjte eller ej. Det kunne for eksempel være, at en landmand opdager svampesporer i sin mark. I dag vil han sandsynligvis sprøjte marken for at undgå et økonomisk tab, men med mere viden vil det måske være muligt at forudsige, om svampeangrebet overhovedet bliver til noget eller går i sig selv igen.
- Det kan vi blive bedre til, men det kræver mere forskning, siger Poul Henning Petersen.
