Lange dage bag rattet

7 til 16-traktorer findes ikke hos Henriks Markservice ved Aars i Vesthimmerland.

Her står traktorerne sjældent stille, for de er af den dyre slags, og dermed skal de bruges, mener indehaver Henrik H. Pedersen.

Han har lige købt Fendts topmodel, en 939, som straks efter leveringen blev spændt foran en Samson PG 25 gyllevogn med hjultræk.

Nu er den daggamle Fendt allerede pænt beskidt, og den kan se frem til at blive brugt. Meget brugt.

- Vores anden Fendt, en 936, gik forrige år 2.800 timer, men de mange timer er også nødvendige, hvis der skal være økonomi i det, fortæller Henrik H. Pedersen.

Det giver lange arbejdsdage bag rattet, men traktoren har et Ag Leader autostyringsanlæg fra Datalogisk. Det betyder, at chaufføren kan slappe af, mens vogntoget selv finder vej i de faste 12-meters kørespor. Dag og nat.

Henrik H. Pedersens anlæg er forsynet med en dobbelt 7D-antenne fra ParaDyme, hvilket indebærer, at computeren kan regne vogntogets sidehældning ud og kompensere for afdriften.

Samtidigt giver dobbeltantennen en nøjagtighed på en tiendedels grad, svarende til 2,5 centimeter.

Anlægget, der kommunikerer med traktor og redskab via Isobus, understøtter de fleste satellitnavigationssystemer, hvilket i øvrigt også gør sig gældende for Ag Leaders anden antenneløsning, GeoSteer, der er en enkeltantenne med gyro.

Produkterne fra amerikanske Ag Leader omfatter også OptRx N-sensorer, der forhandles i Danmark af Datalogisk A/S.

Styr på redskabet

Ifølge Claus Bjerre fra Datalogisk, der har leveret udstyret, tastes en række målepunkter på traktor og redskab ind i computeren. Den holder derefter styr på, hvilket redskab, der bruges, og hvordan det opfører sig i forhold til traktoren.

- Ved at måle på, hvor meget traktoren arbejder for at holde sig oppe i bakken, kan anlægget selv kompensere for underlagets type, hastighed og afdriften ved kørsel på skråninger, forklarer Claus Bjerre.

Anlægget gemmer oplysningerne om de enkelte marker, så at folkene fra Henriks Markservice år efter år kan finde tilbage til de samme kørespor og derudover se, hvilken behandling, de enkelte marker har fået.

Oplysningerne gemmes på en USB-nøgle og overføres til computeren hjemme på kontoret.

Her kan man hente udbyttekort ind og se forskelle i udbyttet, hvis der for eksempel har været brugt både gylle og handelsgødning i den samme mark.

- Desuden kan man se den historiske udvikling for udbyttet på markerne. Oplysningerne tjener også som dokumentation for, at det arbejde som Henrik debiterer sine kunder for, også er korrekt, uddyber Claus Bjerre.

Det rigtige nummer

Han pointerer vigtigheden af, at de enkelte marker får den rigtige betegnelse, når de tastes ind i Ag Leader-anlægget – altså det nummer, som er angivet til EU-støtten.

- Så er der nemlig også dokumentation over for myndighederne, tilføjer han.

Anlægget tager højde for større sten, brønde og pletter med flyvehavre. Disse faktorer kodes ind på skærmen, og når man næste gang kører på marken, vises en advarsel.

- Disse oplysninger findes også hjemme på computeren, og ved at kombinere disse data med eksempelvis Google Maps, kan man printe et kort ud og se, hvor de problematiske steder er. Så kan man køre ud på sin ATV og fjerne sten eller andet, der står i vejen, når det passer én, siger Claus Bjerre.

 Mens der på visse traktorer er en enkelt skærm til både traktor og RTK-anlæg, har Henrik H. Pedersen to skærme i Fendt’en, men det passer ham godt.

- Ag Leader-skærmen er enkel og med ikoner, som gør det let for mig at finde rundt i menuerne, forklarer han og tilføjer, at han er ordblind.

Den 39-årige himmerlænding ville egentlig være landmand og opdrætte kødkvæg, men på landbrugsskolen fandt han ud af, at han skulle have mange køer, hvis han ville leve af det.

- Jeg afbrød uddannelsen og uddannede mig til klejnsmed i stedet, for jeg har altid kunne lide at rode med mekanik, fortæller Henrik H. Pedersen.

Det mekaniske snilde hos ham fornægter sig ikke, hvis man kigger ind i værkstedet. Blandt hans konstruktioner finder man blandt andet en kombisåmaskine, der kan placere gylle i majs og raps.

- Det er en Horsch såmaskine, som sættes bag på nedfælderen, forklarer Henrik H. Pedersen og tilføjer, at han med den teknik har opnået højere udbytter, end der normalt forekommer på egnen.

En sidegevinst er, at der kommer flere timer på gyllevognen.

Begyndte i det små

Henrik H. Pedersen har drevet sin maskinstation i 15 år og begyndte i det små med at rense majs. Efterhånden kom flere maskiner og kunder til, og i dag passer han 300 hektar med økologisk grovfoder - majs - og 500 hektar med traditionelt grovfoder.

Opgaverne består i pløjning, såning, harvning og snitning.

Mandskabet på maskinstationen er udover Henrik H. Pedersen en fastansat medarbejder samt en lærling.

- Efter sommer får jeg en ny lærling, som afløser den anden til næste år, siger Henrik H. Pedersen.

Han foretrækker at selv uddanne sit personale, for dermed sikrer han sig, at folkene ved, hvad han vil.

- Det er en spændende opgave at lære folk op, og så har jeg en dygtig mand i en tre-fire år, fortæller Henrik H. Pedersen, der ikke nærer ambitioner om at udvide virksomheden.

- Jeg vil helst sidde på en traktor og ellers være sammen med de andre, siger han.

Uddrag af maskinparken: