Abonnementsartikel

Landbrug & Fødevarer har taget fat på en ny sæson med reklamekampagner. Det bliver den sidste.

Det er forår, dagene bliver længere, og endnu engang er fremtiden ikke så sort, som den har været.

Landbrug & Fødevarer fortsætter den imagekampagne, der blev sat i gang for to år siden. En kampagne, der fortæller, hvor godt alting tegner for det danske landbrug og dets følgeerhverv. Når efteråret sætter ind og dagene igen bliver kortere, er de 60 millioner kroner brugt, og kampagnen er forbi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men den har sørget for at slå Landbrug & Fødevarers navn fast hos en bredere del af befolkningen.

- Da kampagnen gik i gang, havde vi en kendskabsgrad på 24 procent. Nu er vi oppe på 50. Mange ved godt, hvem vi er, siger kampagnechef Lisbeth Olsgaard fra Landbrug & Fødevarer.

- Hver gang, vi holder pause med kampagnen, dykker kendskabsgraden, men det seneste halve år har den ligget fornuftigt. Nu dykker vi ikke længere så meget, når vi holder pause, siger Lisbeth Olsgaard.

Hun er blevet kontaktet af landmænd, der ikke forstår kampagnen, når det aldrig - ifølge dem - har set sortere ud.

- Vi får en god snak, og jeg forstår godt hvad de siger. Men jeg må så fortælle dem, at kampagnen er rettet mod befolkningen, som vi er nødt til at fortælle, at vi tror på fremtiden. Vi kan ikke lave en kampagne, hvor vi siger "Gud hvor har vi det hårdt" og regn ikke med os fremover. Vi går ud og siger, at der er en vej for vores erhverv. På den anden side af krisen er vi en branche, der kan spille ind med job, eksportkroner og vækst. Det er ofte sådan, at hvis man ikke taler sig ind i fremtiden, taler man sig ud af den. Hvis en branche ikke selv tror på tingene, er der ingen grund til at tage hensyn til den. Vi er nødt til at gøre, som vi gør, og vi mener det også. Men det er en udfordring, når der er et bagland med enorme økonomiske udfordringer, siger kampagnechefen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mindre brok, mere dialog

Lisbeth Olsgaard hører også fra de landmænd, der er stolte over budskaberne.

- Jeg har hørt, at det er blevet sjovere at gå til julefrokost eller familiefest, fordi landmændene ikke skal forsvare sig selv. De bliver mødt af et "det er jo jer med kampagnen". Dialogen med hende den irriterende kusine fra København bliver en anden, fortæller Lisbeth Olsgaard.

Hun fastslår, at den nye strategi er mindre brok og mere dialog.

- Mere udsyn end sortsyn. Det er nødvendigt. Det kan lyde hårdt, men det er ikke mere synd for en landmand end for en anden, der bliver fyret. Det er ikke mere synd for os end for dem. Vi skal se det i det store perspektiv, siger Lisbeth Olsgaard.

Hun fastslår, at gabet mellem den almindelige dansker og landmanden er blevet større, og derfor fanger den almindelige dansker heller ikke, at eksempelvis mælkeproducenterne har det meget svært. Det er heller ikke meningen med kampagnen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har holdt kampagnen ren for at fortælle om alt det, vi kan og gør ude i den store verden. Der er et kæmpe gab mellem os og danskerne, og i den kløft er der brug for mere forståelse og fortælling. Vi efterlod danskerne med historien om bacon til England, Karolines Køkken og Lurpak. Det var sidste gang, befolkningen hørte fra os, siger Lisbeth Olsgaard, som endnu ikke ved, om der kommer flere kampagner i fremtiden.

- Men vores synlighed skal fortsætte. Den er nødvendig, siger kampagnechefen.