Abonnementsartikel

Der skal til at ske noget for at realisere Maabjerg Energy Concept, der skal omdanne enorme mængder halm til bio-brændstof.

Det er nu, der skal gøres noget for at sikre det bio-ethanolprojekt ved Holstebro, som både et lokalt energiselskab, Novozymes og Dong er indvolveret i.

Det mener Anne Grete Holmsgaard, der er direktør i BioRefining Alliance, tidligere politiker og en aktiv person inden for energi- og miljøområdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hvis ikke vi snart får skabt en sikkert økonomisk grundlag for projektet, så risikerer vi, at andre lande løber fra os på det her område, siger Anne Grete Holmsgaard til DR Midt/Vest.

Projektet hedder Maabjerg Energy Concept, og det skal kunne omdanne flere hundrede tusinde ton halm til bioethanol.

Marked a la biogas og møller

Bestyrelsesformand Jørgen Udby fra Maabjerg Energy Concept presser også på for handling.

-Vi har brug for, at der skabes et marked, for eksempel ved at sikre minimumspriser, ligesom man har gjort det med vindmøller og biogas, siger Jørgen Udby.

Grundstof med muligheder

Fødevareminister Mette Gjerskov (S) konstaterer, at der er store muligheder i den såkaldte bioøkonomi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Bioøkonomien er en spændende fremtid, hvor vi kan fremstille alt muligt ud fra biologisk materiale. Det er muligt at lave alt fra flybrændstof til plastik og læbestift ud fra halm, gylle og slagteriaffald, og det har store danske perspektiver. Dels i produktionen herhjemme, dels ved eksport af vores metoder, siger Mette Gjerskov til DR Midt/Vest.