Abonnementsartikel

Økonomien blandt en fjerdedel af de danske gartnerier er analyseret. De fik i gennemsnit et overskud på 378.000 kroner sidste år. Det næstbedste i 28 år.

Det er efterhånden en kendt sag, at minkavlerne tjener penge, og at plante- og svineproducenternes økonomi også er i bedring, mens mælkeproducenterne er i dybe vanskeligheder.

Nu viser en analyse blandt en fjerdedel af de danske gartnerier, at de også har en god økonomi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

DR Fyn oplyser, at resultatet blandt de analyserede gartnerier var det bedste i 28 år. I gennemsnit havde de analyserede gartnerier et overskud på 378.000 kroner sidste år. Det er mindre end i 2011, men det var også rekord, siger Palle Knudsen fra PK Revision til DR Fyn.

Omkostningerne falder

- I 2011 nød gartnerne godt af både prisstigninger på deres produkter og faldende omkostninger. Sidste år var det slut med prisstigningerne. Til gengæld falder omkostningerne fortsat, fortæller Palle Knudsen, som står bag analysen.