Abonnementsartikel

Et solcelleanlæg på gårdene kan hurtigt tjene sig selv ind igen, men nye tilskudsmuligheder kræver hurtig aktion.

Interessen for solenergi er stor, og der er også penge at hente for landmændene, hvis der investeres i solcelleanlæg. Det skyldes nye regler for afregning for el produceret fra solceller, men det er en god ide at komme i gang nu for at få den højeste pris for strømmen, mens den 10 år lange ordning kører.

- Landmændene skal helst i gang i år, og med de nye muligheder er der heller ingen tvivl om, at landmanden vil kunne tjene penge på det. Anlægget vil være tjent ind i løbet af 10 år, lyder det fra konsulenterne Keld Taulbjerg og Sune Halberg fra Sønderjysk Landboforening forud for en konference om solcelleanlæg, foreningen afvikler torsdag 21. marts.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Op til 400 kW

For at være rentabelt indenfor 10 år skal den enkelte gård have brug for store anlæg, og informationsaftenen handler også netop om anlæg på op til 400 kW, der kan placeres på eksisterende tage eller direkte på jorden.

- Vælger man at placere det på jorden, kan der gå nogle måneder for at få tilladelsen. Den optimale model i forhold til aftalen er at starte i år, så derfor gælder det om snart at komme i gang, fastslår Keld Taulbjerg.

Minimesse

På konferencen vil han og Sune Halberg fortælle om økonomien bag et solcelleanlæg og finansieringen og beregninger omkring det økonomiske.

- Vi får også lavet en minimesse, hvor det bliver muligt at få en snak med solcelleformidlere og omkring muligheden for finansiering, fortæller Sune Hallberg.