Abonnementsartikel

Kun en håndfuld danske fødevarer har i dag et europæisk kvalitetsstempel, hvilket placerer os i bund i en ny sammenligning. Registrering kan være en god idé, mener Landbrug & Fødevarer.

Danske fødevareproducenter er slet ikke lige så ivrige efter at få EU’s geografiske kvalitetsstempler på deres produkter som en række andre europæiske lande. Men dermed kan de gå glip af ekstra indtjening.

Ifølge en ny undersøgelse udsendt af EU-Kommissionen sælges mærkevarerne fra EU’s kvalitetsordninger i gennemsnit til en pris, der ligger 2,34 gange højere end et sammenligneligt produkt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Italien og Frankrig i front

Vadehavslam og -stude, lammefjordsgulerødder, Danablu- og Esrom-oste er de eneste danske madvarer, der i dag kan smykke sig med en beskyttet geografisk betegnelse udstedt af EU. Til sammenligning er der i Italien mere end 700 slags vin, spiritus og fødevarer med de særlige EU-mærker, der giver dem eneret til navne som parmaskinke og parmesanost.

Frankrig har over 600 registrerede produkter, men også tyskerne, spanierne, grækerne og portugiserne har over 100 lokale specialiteter med de beskyttende betegnelser.

Sagen om fetaost

Mærkerne, der gives til landbrugsprodukter produceret i et særligt områder eller forarbejdet på særlig traditionel vis, har dog i Danmark været omgærdet af en vis skepsis, vurderer chefkonsulent Morten Damkjær Nielsen hos Landbrug & Fødevarer. Han mener, den kan føres tilbage til det uglesete forbud mod at kalde fetaost for feta, hvis den ikke er fra Grækenland, som bunder i netop de regler.

Men han gør samtidig klart, at han mærker en stigende interesse for ordningerne.

- Der er flere og flere producenter herhjemme, der får øjnene op for, at der er forbrugere rundt omkring i Europa og i verden, som er interesserede i produkter med en særlig historie og et regionalt eller lokalt særpræg. Derfor er der flere, der begynder at tænke det som et konkurrenceparameter, siger Morten Damkjær Nielsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han peger på, at der ligger et par ansøgninger i EU-systemet og venter på godkendelse. Det gælder for eksempel lammefjordskartofler og Havarti-ost.

Besværlig ansøgningsprocedure

Men han gør klart, at en af forhindringerne er, at det kan være en besværlig proces at strikke en ansøgningsformular sammen.

- Interessen er der. Så derfor ville det være super, hvis man kunne finde ud af at hjælpe ansøgerne en smule og for eksempel give mulighed for bistand fra myndighedernes side, siger han.

EUs kvalitets...øh hvad?

De geografiske mærkningsordninger står dog over for en anden barriere, hvis de skal slå bredere igennem i Danmark. En undersøgelse fra Fødevarestyrelsen viste tidligere på året, at de danske forbrugere slet ikke kender til de europæiske kvalitetsordninger.