Abonnementsartikel

Pas på med at skyde skylden på ulven, lyder det fra vildtkonsulent, der undrer sig over, at der ikke var spist af fårene.

En vildtkonsulent fra Midtjylland advarer nu mod forhastede konklusioner i sagen om de 10 dræbte får på Harrild Hede. En ulv har ellers fået skyld for angrebet, fordi det skete kun tre kilometer fra et sted, hvor en ulv fornyligt blev fotograferet. Det fortæller P4 Midt & Vest.

Det er Naturstyrelsens lokale vildtkonsulent i Midtjylland Steen Fjederholt, som nu maner til forsigtighed, når det gælder skyldsspørgsmålet i angrebet på fåreflokken:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det kan lige så godt være en eller flere hunde, som har angrebet fårene. Hvis det er en ulv, så undrer jeg mig over, at den tilsyneladende ikke har spist af fårene, siger vildtkonsulenten til P4.

Der findes flere veldokumenterede eksempler på, at store løse hunde har slået får ihjel - både herhjemme og i vores nabolande.