Abonnementsartikel

Forskere ved Aarhus Universitet har modtaget knap 15 millioner kroner til et projekt om græsfrø, hvor udbyttet skal op med 30 procent og anvendelsen af hjælpestoffer ned med 30 procent.

I et nyt forskningsprojektet om græsfrø, som forskere ved Aarhus Universitet deltager i, skal udover at hæve udbyttet med 30 procent og nedbringe brugen af hjælpestoffer med 30 procent også styrke frøbranchens markedsandel på verdensplan.

Ifølge Aarhus Universitet har tidligere resultater  vist, at græsfrøafgrøder har et betydeligt mindre frøudbytte end det potentielle udbytte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

 - Resultater fra dyrkningsforsøg viser, at mindre en halvdelen af de frø, som er dannet cirka 14 dage efter blomstring, bidrager til det endelige frøudbytte i almindelig rajgræs. Vi mangler viden om, hvad der sker med disse frø, og hvordan en større andel af dem kan bidrag til frøudbyttet, forklarer seniorforsker Birte Boelt, Aarhus Universitet, som medvirker i projektet ”3030 i 2020 – mere græsfrø med relativt mindre input”.

Rustsvampe truer græsfrø

Forskere skal også undersøge rustsvampe i rajgræs til frø, der de seneste år har fået større betydning for produktionen. Desuden er der konstateret tilfælde af sortrust.

- Forskellige svampemidlers effekt på bekæmpelsen af rust skal vi have afprøvet, og tidspunkt for angrebets betydning for frøudbyttet skal bestemmes, fortæller seniorforsker Lise Nistrup Jørgensen. Formålet er at udvikle et varslingssystem for rustsygdomme i almindelig rajgræs og derigennem medvirke til at forbedre frøudbyttet.

Integreret ukrudtsbekæmpelse

En tredje komponent for at sikre højere udbytter for græsfrø med mindre miljøbelastning er inddragelse af integreret ukrudtsbekæmpelse, som skal hindre herbicidresistens i blandt andet rajgræs.

- For at udvikle effektive resistensstrategier er der brug for, at vi øger vores viden om ukrudtsgræssers biologi, herunder hvordan specifikke arter udvikles ved forskellige udlægsmetoder, deres vernaliseringskrav, spirehvile samt ukrudtsfrøs overlevelse ved forskellige jordbearbejdningsmetoder, siger seniorforsker Solvejg K. Mathiassen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Flere års avl på samme udlæg vil indgå i resistensstrategien, og det vil medvirke til et mindre selektionstryk, fordi det største herbicidforbrug ligger i udlægsåret.

Jordens frugtbarhed

Endelig vil forskerne se på frøgræs til forbedring af jordens frugtbarhed. Projektet skal kvantificere frøgræsmarkers miljøfremmende effekt i sædskiftet i form af bidrag til indlejring af kulstof i jorden og evne til reduktion af kvælstofudvaskning.

- Flerårige frøgræsafgrøder bidrager til opbygning af kulstof i jorden, som over en årrække vil råd bod på den forringelse af jordens frugtbarhed, som opleves selv på lerjorde. Derved vil projektet bidrage til en mere frugtbar jord for kommende generationer af landmænd, påpeger Birte Boelt.

Øge dansk andel i det globale marked

Forskningsprojektet har deltagelse af de græsfrøfirmaer, som har produktion i Danmark og som derfor har stor interesse i at forbedre betingelserne for dyrkning af græsfrø.

I dag sidder danske frøvirksomheder på 20 procent af det globale marked for græsfrø. Ambitionen er, at projektet kan medvirke til at øge den andel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Allerede nu står dansk frøproduktion for cirka 20 procent af verdensmarkedet for græsfrø. Det skal via en større produktion af almindelig rajgræs og rødsvingel i 2020 nå op på 25 procent til gavn for firmaerne og samfundet, siger Birte Boelt.