Forårstid er grand prix-tid, og det gælder ikke kun i de musikalske kredse. Rådgivningsfirmaet LMO afholder Plantevækst Grand Prix den 20. marts.

Egentlig er der tage om en opfølgning på et arrangement i oktober, hvor der blev etableret demonstrationsprojekter, der skulle vise, om man kan få vintersæden til at overvintre bedre ved at så på bestemte tidspunkter, bruge anden maskinstrategi eller hjælpestoffer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nu skal der gøres status på demonstrationsarealet ved Viskum Hovedgaard øst for Viborg. Ved efterårets grand prix var der fokus på teknik og forskellige maskinstrategier til etablering af vintersæd på to forskellige såtidspunkter.

Teori og praksis

Ved forårets grand prix bliver der sat fokus på erfaringer og teori:

Er der forskelle i afgrødens kondition i det tidlige forår i forhold til de forskellige maskinstrategier anvendt på de to såtidspunkter henholdsvis 17. september og 10. oktober?

Giver de forskellige strategier for tilførsler af bejdsemidler, mangan og gødning udslag på, om afgrøden vinder eller forsvinder?

Hvordan er de forskellige vinterbyg- og vinterhvedesorter kommet igennem vinteren?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gode vækstråd

Disse spørgsmål bliver besvaret sammen med råd om, hvad man skal fokusere på i marken, når vækstsæsonen begynder. Det gælder bekæmpelse af græsukrudt i vintersæd , glimmerbøsser og kamille i vinterraps, optimal brug af forsuret gylle, samt teknik og praktisk anvendelse af flydende gødninger til de forskellige afgrøder.