Abonnementsartikel

Efterhånden er det sjældent at se en møgspreder i aktion. Men for de få, der fastholder eller genoptager den gamle dyd, er der meget at være opmærksom på. Eksempelvis kan en middagslur ødelægge det hele.

I dansk landbrug tænker man mest i gylle, og der er en vis prestige i at komme rullende med en ordentlig traktor med en solid gyllevogn efterspændt. Møgspredere ser man sjældent, for kun få danske landmænd fastholder den gamle dyd. Og skulle man få lyst til at sprede møg på markerne, er der meget at være opmærksom på. Eksempelvis er det vigtigt at vide, at bare en enkelt middagslur kan ødelægge det hele. Men mere om det om lidt.

Da Viborg-virksomheden Samson Agro forleden skulle lancere den nye serie af Samson SPE/B møgspredere for forhandlerne, havde man samtidig indkaldt seniorkonsulent og cand. agro. fra AgroTech i Aarhus, Torkild Birkmose for lige at få ham til at repetere, hvad det der med spredning af møg på markerne egentlig handler om, og hvad der er vigtigt at vide.

Artiklen fortsætter efter annoncen

"Hvor meget lort har vi i Danmark?" spurgte Torkild Birkmose og gav selv svaret, eftersom han og Videncentret for Landbrug i fællesskab har kortlagt mængden ud fra diverse databaser og naturligvis konstateret, at der er en stor overvægt af gylle fra kvæg og svin. Men noget fast husdyrgødning er der da at gøre godt med - nemlig i runde tal tre millioner tons dybstrøelse og fast gødning - hvilket i parentes bemærket er mindre end en tiendedel af de mængder gylle, der produceres om året.

Torkild Birkmose har også konstateret, at andelen af gylle med sikre skridt er blevet større, mens mængden af fast gødning og dybstrøelse er gået den anden vej i løbet af de seneste 10 år. I 2000 opererede man således med en andel på 16 procent fast gødning - hvilket var blevet til kun otte procent i 2011.

Drop middagsluren

- Interessen for fast husdyrgødning og især dybstrøelse forsvinder dog ikke helt. I hvert fald vil andelen ikke blive reduceret med samme hast som hidtil, sagde Torkild Birkmose, der fandt, at det rette materiel er afgørende, hvis man skal sprede den faste gødning jævnt på markerne. Klumper kan være et problem, og det er noget, som de ingeniører, der udvikler sprederne, skal have øje for.

Og det helt afgørende:

- Fast staldgødning skal udbringes om foråret og helst på ubevoksede arealer. Og når det er kørt ud, kan der ske  et stort tab af ammoniak lige efter udbringning, så det bør pløjes ned lige efter udbringningen, rådede seniorkonsulenten og understregede det på denne måde:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det nytter altså ikke noget at bringe det ud med sprederen og derefter gå ind og tage en middagslur. Det kan blive en meget dyr middagslur, fordi gødningsværdien falder hurtigt, medens gødningen ligger på overfladen. Gødningen skal pløjes ned hurtigst muligt - den betydning kan ikke overvurderes, sagde Torkild Birkmose.

Tommelfingerregel

Og har man pløjet det ned i en ruf, får man en lav ammoniakfordampning og sikkerhed for, at den optimale kvælstofeffekt opnås. Jo længere man venter med pløjningen, jo større er tabet af ammoniak.

- Det betyder også færre lugtgener, og så bliver naboerne også glade, sagde Torkild Birkmose, der også rådede til, at man ikke kører med sin møgspreder i solskin. Men meget hellere hvis der er overskyet, køligt, vindstille og en høj luftfugtighed.

- En tommelfingerregel er, at hvis lillemor har vasketøjet ude, så skal sprederen blive inde, sagde Torkild Birkmose. Det samme gælder selvfølgelig for slangeudlagt gylle.

Effekten ved fast staldgødning er ifølge Torkild Birkmose størst i foråret på marker, hvor man har planlagt vårsæd eller roer eller majs. Bringer man fast staldgødning ud i efteråret, er effekten lavere, fordi en del af kvælstoffet udvaskes i løbet af vinteren.