Rekonstruktion kan være en løsning

Med virkning fra 1. april 2011 blev konkursloven senest ændret. De tidligere regler om anmeldt betalingsstandsning og tvangsakkord blev ophævet, og der blev indsat et nyt afsnit om rekonstruktion. Reglerne følger i nogen udstrækning de tidligere regler om anmeldt betalingsstandsning og i mindre grad de tidligere regler om tvangsakkord. På en række punkter er der imidlertid sket afgørende ændringer i forhold til tidligere ret.

Reglerne om rekonstruktion har blandt praktikere fået en blandet modtagelse. Det er givetvis fortsat den herskende opfattelse, at rekonstruktion ikke er særlig anvendelig inden for landbruget.

Jeg var nok lidt af samme opfattelse, indtil for et års tid siden. Udviklingen har imidlertid vist, at det kan være relevant med rekonstruktion også inden for landbrugserhvervet, eventuelt som alternativ til brugeligt pant, frivillig ordning eller konkurs.

Hvornår rekonstruktion?

Rekonstruktion kan gå ud på 1) tvangsakkord, 2) virksomhedsoverdragelse.

I forhold til tvangsakkord er der ingen krav til dividendens størrelse, og i princippet vil der kunne gennemføres en tvangsakkord med en dividende på nul, hvis blot ikke halvdelen af landmandens kreditorer stemmer imod en sådan ordning.

Man kan stille det spørgsmål, om der da er nogen, der vil stemme for et akkordforslag med en dividende på nul. Svaret er ja. Det kan bestemt tænkes, at en bank som marginal-panthaver vil stemme for en sådan ordning, eller i hvert fald for en ordning, hvor der betales en mikroskopisk dividende til landmandens simple kreditorer. Og hvorfor nu det?

Det hænger ofte sammen med, at marginalpanthavere - pengeinstitutter eller realkreditinstitutioner - har stor interesse i, at landbrugsbedrifter afvikles frivilligt, det vil sige i frit salg frem for ved auktion. Derved konstaterer marginalpanthaveren det mindste tab. Et tilbud fra marginalpanthaveren til landmanden om at sørge for at levere de nødvendige stemmer og kapital til gennemførelse af en tvangsakkord vil derfor kunne være modydelsen for, at landmanden loyalt og fuldt ud arbejder i marginalpanthaverens interesse i afviklingsfasen. Det er for så vidt en win-win situation for såvel landmand som marginalpanthaver. Hvis der fremsættes et fornuftigt rekonstruktionsforslag/tvangsakkordforslag med en dividende som minimum svarende til en sammenlignelig gældssaneringsdividende, er ordningen for så vidt også ganske attraktiv set fra de simple kreditorers side.

Indvendingerne mod rekonstruktion, ikke blot i landbruget, men generelt, har været, at der påløber for mange omkostninger herved, blandt andet fordi der ved enhver rekonstruktion er krav om, at der beskikkes en rekonstruktør og en regnskabskyndig tillidsmand.

Det kan ikke benægtes, at der påløber omkostninger ved rekonstruktioner, men det gør der også ved brugeligt pant. Køres frivillige ordninger lige efter bogen, vil der også skulle et sagkyndigt tilsyn til, og det vil også koste.

Rekonstruktion har den fordel frem for såvel brugeligt pant, som frivillige ordninger, at der etableres en fristdag, der sikrer, at simple kreditorer ikke kan foretage retsforfølgning, hverken i form af udlæg eller i form af konkurs. Det betyder, at der i ?fred og ro? for skyldnerens gamle, simple kreditorer kan arbejdes på en optimal overdragelse af landbrugsbedriften. Samtidig sikrer rekonstruktionsbehandlingen, at kreditorer, der leverer varer og tjenesteydelser under rekonstruktionen honoreres, idet rekonstruktioner - i hvert fald i landbrugserhvervet - næppe kan tænkes gennemført, uden at marginalpanthaveren indestår for forpligtelser, der stiftes i rekonstruktionsperioden.

Formål med rekonstruktion

Fra skyldnerens side er formålet med en rekonstruktion i form af såvel virksomhedsoverdragelse - salg af bedrift - og tvangsakkord at blive frigjort for gældsforpligtelser overfor kreditorerne. Fra marginalpanthaverens side er formålet at få en aktiv medspiller - landmanden - der sikrer optimal drift i afviklingsfasen og dermed sikrer absolut højeste pris ved salg af bedriften i fri handel. Rekonstruktionen sikrer, at de simple kreditorers leverancer til landmanden under rekonstruktionsbehandlingen honoreres til forfaldstid.

Gældssanerende effekt

Gennemførelse af rekonstruktion, både med virksomhedsoverdragelse og tvangsakkord resulterer i, at landmandens gæld bliver saneret, uden det er nødvendigt med en efterfølgende personlig gældssanering. Ud over de økonomiske fordele herved, giver dette også personlig og familiemæssig tryghed til at begynde en ny tilværelse uden for landbruget uden at falde samfundet til last (som dette ellers ofte er tilfældet med personer, hvis dårlige økonomi ikke bliver saneret, og hvor bivirkningen ofte er familiemæssig opløsning og personlig nedtur).