En halt ko er lige så vigtig at behandle som en yverbetændelse. Sådan lød det fra kvægkonsulent Grete Mundbjerg ved Heden & Fjordens kursus i klovsundhed i slutningen af januar.

Hun fik opbakning fra formand Kaj Andersen, Dansk Klovbeskærerforening.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Problemet forsvinder ikke ved at bruge de forebyggende midler. Hvis man har digital dermatitis eller andre klovproblemer, så skal de behandles, slår Kaj Andersen fast.

Han anbefaler, at man sætter tid af til at observere sine køers adfærd.

- Kig på din besætning. Ligger koen ned i sengebåsen? Eller står hun op? Hvis køerne står op, er det fordi, de er ved at have dårlige ben, siger han.

Vasker er spild af penge

Han anbefaler klovbad som forebyggelse, selv om mange landmænd har problemer med, at køerne skider i det, så det ikke kan genbruges. Det gør det både dyrt og besværligt.

- Det handler om, hvor du placerer klovbadet. Køerne skider, når de lige har rejst sig, så hvis klovbadet er placeret lige efter malkning, vil køerne skide i det. Måske giver det mere mening, at placere klovbadet lige før malkestalden - eller et helt andet sted i stalden - så du undgår, at de skider i det, siger Kaj Andersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han foreslår desuden at bruge spray til direkte behandling på klovene, da det ikke er så dyrt i brug, når det sprøjtes direkte på kloven. Dog bliver det dyrt, hvis man tilsætter det som 10 procent af klovbadet, påpeger han.

Klovbeskærer-formanden er mere skeptisk, når det kommer til klovvaskere.

- Klovvaskere hjælper ikke ret meget. Rigtig mange landmænd har brugt 100.000 kroner på en klovvasker og er blevet meget skuffede, fortæller han.

Læg selv forbinding

Når koen er halt, må landmanden vurdere, hvad han selv kan gøre, før klovbeskæreren kommer næste gang. Er der tale om digital dermatitis, kan landmanden nøjes med at vaske kloven og sætte en forbinding med salicylsyre på, vurderer Kaj Andersen.

- Hvis det bliver for uoverskueligt, kan man jo bestille klovbeskæreren til at komme en ekstra gang. Men man kommer langt med at vaske og lægge en forbinding. Den skal sidde på i tre-fire dage - ikke mere. Hvis forbindingen sidder på for længe, rådner det. Den gør mest gavn det første døgn - og slet ingen gavn efter tre-fire dage, slår Kaj Andersen fast.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han ser ofte kvier med digital dermatitis. De går kun på tre ben.

- Nogle gange har de gået så højt oppe på tæerne, så hælen er blevet højere. Det er dyrplageri. Så det er meget vigtigt, at de bliver behandlet, siger han.

Få styr på beskæringen

Ved såleblødninger, hul væg og lignende er det vigtigt, at dyrene bliver behandlet.

- Når landmanden selv beskærer dyr med hul væg, er det ofte svært at vurdere, om man skal gå ind i hornet eller ej. Grundlæggende kan man sige, at løst horn aldrig sætter sig fast igen, men på den anden side er det heller ikke nødvendigt at fjerne alt løst horn, hvis det ikke er sort. Så hold øje med farven, siger Kaj Andersen og fortsætter:

- Det er vigtigt, at man kommer ordentligt ind i hulrummet, ellers vokser bylden bare videre inden under.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han råder desuden til, at man bevarer så meget som muligt af inderkloven, når man beskærer, da betændelsen sjældent sidder her.

Dansk Klovbeskærerforening holder kurser for landmænd, der gerne vil blive bedre til at beskære.