Abonnementsartikel

Gødskning efter CULTAN-metoden gør det muligt at nedfælde flydende gødning i voksende afgrøder

Placering af gødning i forbindelse med såning har i mange forsøg vist, at udnyttelsen af gødningen kan øges - og at der derved kan opnås bedre udbytter og en bedre kvalitet af afgrøderne. Det gælder også for den såkaldte CULTAN-gødskningsmetode, som flere tyske landmænd gennem de senere år har taget i brug til placering af flydende gødning i voksende afgrøder.

På Plantekongres 2013 kunne man høre den tyske forsker Martin Kücke fra Braunschweig-universitet, fortælle om metoden og nogle af de fordele og ulemper, der er ved gødsknings-metoden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

CULTAN-gødskning (Controlled Uptake Long-Term Ammonium Nutrition) blev oprindeligt udviklet i Tyskland for at gødske med ammonium frem for nitrat. Ved CULTAN-gødskningen nedfældes der således flydende ammonium-gødning i en voksende afgrøde, ved at en række pigge på en tromle trykkes ned i jorden, hvor de injicerer gødningen.

Langsom frigivelse af kvælstoffet

Ifølge Martin Kücke bliver CULTAN-gødskningen årligt brugt på cirka 100.000 hektar i Tyskland.

Den flydende gødning er et affaldsprodukt fra røgrensning på kraftværkerne, og den kan sammenlignes med en dansk N32 gødning med svovl.

En del af den positive virkning ved CULTAN-gødskningen er, at ammoniumgødningen placeres i afgrænsede områder, hvor koncentrationen af gødningen er høj. Det bevirker, at de bakterier, der omsætter ammonium til nitrat i jorden, kun har et meget afgrænset område, hvor de kan arbejde og omdanne ammonium til nitrat. Derfor sker omdannelsen af ammonium til nitrat over en længere periode. Det er en fordel for planterne, da planternes rødder derved kan nå at optage kvælstoffet i takt med, at det omdannes til nitrat.

Udover en bedre udnyttelse af gødningen er det ifølge den tyske forsker også en fordel for miljøet, at kvælstoffet er på ammoniumform, da det mindsker risikoen for udvaskning af nitrat-kvælstof.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Højere udbytter ved placering

Erfaringen fra de tyske forsøg med CULTAN-metoden er, at forbruget af kvælstof ved dyrkning af korn kan reduceres med 15-20 procent uden at medføre væsentlige fald i udbytterne eller kvaliteten af de høstede afgrøder.

Dette er dog meget afhængigt af kvælstofniveauet i jorden samt hvornår gødningen tildeles. Således har der ved gødskning tidligt i foråret været en udbyttenedgang på seks procent ved sammenligning af CULTAN-metoden og bredspredning af gødningen.

Til gengæld er der i forsøg med et lavt gødningsniveau i jorden, og ved gødskning i kornets buskningsstadium, målt et udbyttetab på 13 procent ved gødskning med CULTAN-metoden sammenlignet med bredspredning af gødningen.

Konklusionen af de tyske forsøg er, at fordelen ved at placere gødning øges med faldende kvælstofniveau i jorden, og at effekten er størst i år med tørke i foråret samt på marker, hvor jordbearbejdningen er minimal.

Der er dog ifølge den tyske forsker også ulemper ved gødskning med CULTAN-metoden. Udover at gevinsten ved at nedfælde gødningen mindskes på jorder med et højt kvælstofniveau, har maskinen også en forholdsvis begrænset kapacitet. Derudover er maskinen forholdsvis dyr, hvorfor gødskning efter CULTAN-metoden formentlig først og fremmest vil være en opgave for maskinstationer og større landbrug.