Abonnementsartikel

Seks sønderjyske landmænd skal i retten. De er tiltalt for at have produceret mere, end de har tilladelse til.

Seks sønderjyske landmænd risikerer bøder i millionklassen, fordi de har produceret mere, end de har haft tilladelse til, skriver JydskeVestkysten.

De syv landmænd er meldt til politiet, og sagerne er nu endt ved retten i Tønder, hvor de bliver behandlet tirsdag, onsdag og fredag i denne uge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bøde-risiko: Fem millioner

Ifølge JydskeVestkysten handler en af sagerne om en gårdejer fra Agerskov, som har haft en overproduktion i flere år. Han risikerer en bøde på op til fem millioner kroner.

Praksis er nemlig, at gevinsten ved den formodede overproduktion bliver onfiskeret, og så bliver der lagt en bøde på 25 procent af beløbet oven i. Landmanden nægter sig skyldig, skriver avisen.

- Jeg har hele tiden tilpasset produktionen i forhold til, hvad jeg havde tilladelse til, forklarede landmanden i byretten.

Her er sagerne

Her er, hvad landmændene - ifølge retslisten fra retten i Tønder - er tiltalt for:

1) Landbrug i Haderslev: Svinebesætning udvidet uden kommunens forudgående godkendelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

2) Landbrug i Haderslev: Overproduktion af slagtesvin.

3) Agerskov: Udvidet og ændret kvægbesætning uden kommunens tilladelse.

4) Toftlund: Udvidelse af kvægbesætning uden kommunens forudgående godkendelse.

5) Højer: Udvidet kvægbesætningen uden kommunens forudgående godkendelse.

6) Møgeltønder: Etableret og ibrugtaget kostald samt udvidet kvægbesætning uden kommunens forudgående godkendelse.