Abonnementsartikel

Det koster landbruget milliarder, at der ikke kan gødes optimalt, mener landbruget. Fødevareminister Mette Gjerskov (S) var ikke klar med konklusioner på åbent samråd, men spørger Erling Bonnesen (V) var tilfreds.

Der stod ikke en høstfærdig konklusion klar efter et åbent samråd i Folketingets fødevareudvalg onsdag, hvor fødevareminister Mette Gjerskov (S) skulle redegøre for, hvilke negative konsekvenser, der er ved de danske gødningsregler.

For en måned siden kom Videncentret for Landbrug med beregninger, der viste, at de danske gødningsnormer koster korn svarende til en værdi af 3,3 milliarder kroner årligt. Dertil kommer, at dansk korn end ikke altid kan bruges til svinefoder, fordi det mangler kvælstof og kvalitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forskerne regner stadig

På samrådet, som var indkaldt af Venstres fødevareordfører Erling Bonnesen, kunne fødevareminister Mette Gjerskov dog ikke bekræfte landbrugets tal.

- Forskerne på Københavns og Aarhus universiteter er ikke færdige med deres beregninger på videncentrets tal, så jeg må vende tilbage, når der er kommet svar fra forskerne, sagde Mette Gjerskov under samrådet.

- Jeg spærrede øjnene op, da jeg så tallene (de 3,3 milliarder kroner, red.) men jeg har ikke noget klogt at sige, så lad os vente og diskutere ud fra det, forskerne kigger på, sagde Mette Gjerskov.

Normer siden 1987

Erling Bonnesen mente, at både den nuværende og tidligere regeringer har stået på mål for, at der er blevet undergødsket.

Mette Gjerskov forklarede, at gødningsnormerne daterede sig tilbage til 1987 og var blevet fastholdt i miljøplaner under den borgerlige regering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg kan godt undre mig lidt, når jeg bliver bedt om at ændre en regulering, der blev besluttet af den tidligere regering. Jeg står ved, at det er gammeldags og at vi skal blive mere målrettede fremover, sagde Mette Gjerskov, som dog ikke mener, tingene er så enkle.

- Vi står i en situation, hvor der stadig er behov for, at udslip af kvælstof bliver reduceret, samtidig med, at vi ønsker vækst. Regeringen er ambitiøs både på erhvervets og miljøets vegne, og der kommer forhåbentlig nogle anbefalinger (fra Natur- og Landbrugskommissionen, red.) Jeg understreger, at hvis nogle kan komme med bedre og mere effektive regler, er jeg parat til at se på dem, sagde Mette Gjerskov.

Hensyn til vandmiljøet

Hun havde dog havde svært ved at forstå, at det er en overraskelse, at gødningsnormer har omkostninger.

-Det har der været fra dag ét. Formålet har været at passe på vandmiljøet og begrænse udvaskningen af kvælstof, sagde Mette Gjerskov.

- Gødningsnormerne er gammeldags, men de virker. Det reducerer kvælstofudledning og kvælstofforbruget, men jeg er sikker på at vi i fremtiden kan finde noget, der er bedre, sagde ministeren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Intet pindehuggeri

Selv om politikerne i fødevareudvalget ikke kom til at diskutere, hvad gødningsnormerne koster landbruget, var Erling Bonnesen tilfreds.

- Vi er nået rigtigt langt på dette samråd. Det er fint, at vi ikke pindehugger om nogle tal. Nu er der lagt et spor, sagde Erling Bonnesen.

Lige konkurrencevilkår

Han håber dog, at det spor for de videre drøftelser også kan føre hen mod en sammenligning mellem tyske og danske landmænds vilkår.

- Det er værd at notere, hvad de kan bruge syd for grænsen. Uden at nævne tal, ligger det væsentligt over det, de danske landmænd må. Det skal vi se på. Lad os få stillet det præcist op over for hinanden. Hvad er det, man kan som dansk og som nordtysk landmand. Det vil være godt at få det ind i vurderingerne, så vi kan komme i retning af lige konkurrencevilkår, sagde Erling Bonnesen.