1.700 landmænd har en eller flere betalingsrettigheder til landbrugsjord eller husdyrproduktion, som ikke er blevet udnyttet i to år.

Derfor modtager de i disse dage et brev fra NaturErhvervstyrelsen om, at rettighederne er blevet inddraget. Det drejer sig i alt om 6.700 betalingsrettigheder, oplyser NaturErhvervstyrelsen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Inddrages hos forpagter

Styrelsen inddrager eksempelvis betalingsrettigheder, hvis landmændene i 2012 ikke har indsendt ansøgning om enkeltbetaling, søgte støtte med et andet CVR-nummer end betalingsrettighederne var registreret i, eller fik afslag på støtte.

"Hvis man har bortforpagtet sine betalingsrettigheder sammen med et støtteberettiget areal, og nogle af rettighederne er inddraget hos forpagteren, modtager bortforpagteren et orienteringsbrev om inddragelsen," skriver NaturErhvervstyrelsen.