Abonnementsartikel

Kvindelig dyrlæge på Bornholm bliver ny slagteriejer. Bente Johansen er ved at skaffe ti millioner kroner til nyt slagteri.

Grise, kalve, kreaturer, lam og geder kan snart slippe for en lang, sidste rejse fra Bornholm til Sjælland. En dyrlæge på Bornholm er godt fremme med planerne om at bygge et slagteri ved Hasle.

Dyrlægen - Bente Johansen - har ifølge DR Bornholm også skaffet aftaler med de producenter, der ikke bruger Danish Crown, om, at de vil have slagtet på det nye slagteri.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ingen greb ideen

Bente Johansen bliver selv slagteri-ejer.

- Oprindeligt var det bare en idé fra min side, og jeg regnede så med, at andre ville gribe den. Det skete ikke, og der er behov for det slagteri, så derfor laver jeg det selv, siger Bente Johansen til DR Bornholm.

Milliontilskud fra LAG

Slagteriet kan etableres for ti millioner kroner, og det får fjerkræslagteriet i Hasle som nærmeste nabo. Bente Johansen har netop fået én million kroner i tilskud fra den lokale aktionsgruppe (LAG) på Bornholm, og de øvrige ni millioner vil hun rejse med fondspenge og kreditforeningslån.

Små og store leverandører

Kapaciteten på det nye slagteri bliver cirka 750 grise, 700 kalve, 700 lam og 100 kreaturer fra Bornholms store producenter samt opgaver fra 127 mindre kødproducenter på øen.