Abonnementsartikel

Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter er ved at undersøge, om et forsikringsselskab vil overtage den forsikringsordning, der dækker tab ved antibiotika i mælken.

Mælkeproducenter som har uheld med antibiotika i mælken får procentvis mindre og mindre erstatning fra Landsforeningen af Danske Mælkeproducenters (LDMs) antibiotikaordning, fordi uheldene bliver større og større. Nu forsøger LDM i stedet at få et forsikringsselskab med i ordningen.

-Tidligere har ordningen dækket op til 85 procent af værdien af den mælk, der bliver kasseret, men det har vi ikke kunne dække de seneste par år, siger Christen Sievertsen, der er sekretariatschef i LDM.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Pengene bliver brugt

Pengene bliver fordelt, når året er gået. Nogle får stor procentvis dækning – andre en mindre.

- Hvis du har kasseret mælk for 1000 kroner, får du 850 kroner dækket, men hvis du har kasseret mælk for 40.000 kroner, får du måske kun 10.000 eller 12.000 kroner i dækning. Vi bruger de penge, vi har, forklarer sekretariatschefen.

- Vi ved godt, at ordningen er utilstrækkelig. Den dækker ikke så godt mere, så vi forhandler med forsikringsselskaber om et bedre tilbud til de store mælkeproducenter. For den landmand, der har 400 køer og et tab på 50.000 kroner, er det ikke tilstrækkeligt, hvis han kun får 10.000 kroner i dækning. Derfor forhandler vi om at få en reel forsikringsordning, siger Christen Sievertsen.

Han ved dog ikke, om det ender med en aftale.

115 kroner rakte engang

Christen Sievertsen fortæller, at i 2006 kunne LDM yde kompensation til alle de medlemmer, som ved et uheld malkede mælk fra medicinerede køer i tanken – og det for en årlig præmie på 115 kroner. Nu er præmien 300 kroner årligt, og de penge rækker slet ikke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er et udtryk for, at portionerne er blevet større og større, og hvis uheldet er ude, er beløbet meget større i dag. I nogle år kunne pengene række, men vi har manglet penge de senere år, siger Christen Sievertsen.

500-600 tilfælde

Han fortæller, at der hvert år er cirka 200 tilfælde, hvor mælk med antibiotika – eller syrningshæmmer, som det hedder – er endt hos mejeriet, mens yderligere 300-400 tilfælde bliver opdaget hos landmanden, inden mælkebilen kommer. Resultatet er det samme: Mælken bliver kasseret, men hvis landmanden opdager problemet, inden mælken ender på mejeriet, slipper han for de ekstra-krav og måske bøder, som mejeriet og myndighederne står klar med.

-Vi får ikke helt det antal anmeldelser på ordningen, som vi statistisk set skulle, men jeg ved ikke om det skyldes, at vores medlemmer er dygtigere end mælkeproducenter generelt, siger Christen Sievertsen.

Analyse på gården

Han siger, at en god investering for en mælkeproducent kan være at investere i en mere eller mindre avanceret maskine, der kan analysere mælken i tanken, inden den bliver hentet.

- Der er ingen rutiner, der kan eliminere dette problem helt. Køer er også levende væsener, og selv om jeg har hørt om en landmand, der havde etableret et staldafsnit til de køer, der er behandlet, så har vi også hørt eksempler på køer, er der brudt ud derfor og har søgt tilbage til flokken, siger Christen Sievertsen.