Nogle leverandører er på vej fra det konkursramte Jutland Meat i Struer til Tican i Thisted, som kan tage en del af de 12.000 ugentlige grise, som Jutland Meat hidtil har slagtet. Danish Crown står også på spring, og det store slagteri kan tage alle grisene, hvis det skal være.

- Vi har i Danmark en fælles interesse i at sikre, at det her ikke går så hårdt ud over landmændene, at nogen må dreje nøglen om. Det afgørende er i sidste ende, at vi bevarer et råvaregrundlag i Danmark, så vi også kan bevare de danske arbejdspladser, siger Danish Crowns kommunikationsdirektør Anne Willemoes til TV Midt-Vest.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Noteringen gælder

Danish Crown slagter 300.000 grise om ugen, og kan godt øge kapaciteten med de 12.000 svin fra Struer-slagteriet. De svineproducenter, der søger fra Jutland Meat til Danish Crown, skal dog ikke forvente særligt favorable vilkår. Deres grise bliver afregnet efter gældende notering.