Abonnementsartikel

Rådgivningscenter Heden og Fjorden inviterer til kursus i strategi og økonomi. Det skal give mælkeproducenterne overblikket.

Den nuværende økonomiske situation er turbulent for Danmarks mælkeproducenter, og rådgivningscenter Heden og Fjorden får en del spørgsmål om muligheder og fremtidsscenarier, når de besøger kunder.

Derfor har de besluttet at udbyde et kursus målrettet mælkeproducenter. Det bliver holdt mandag den 18. februar 2013 i dagtimerne, og det foregår i Aulum Fritidscenter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Den enkelte landmand vil få et overblik over de muligheder og begrænsninger, der er på hans eller hendes bedrift fremadrettet, siger Preben Tang Andersen, souschef hos Heden og Fjorden.

Fra afgrødevalg til dækningsbidrag

På kurset vil der være indlæg af forskellige rådgivere, og emnerne spænder bredt. Der vil blive fokuseret på strategi, optimering af dækningsbidrag pr. kilo mælk, stalden, afgrødevalg og selvforsyningsgrad, målstyring og mulighederne fremover.

- Vi kommer igennem et bredt spektrum af emner og kigger blandt andet på mulighederne, når kvoten bliver afviklet og produktionen mindre begrænset, siger Preben Tang Andersen.

Herudover får mælkeproducentrene også mulighed for at høre et indlæg fra svine- og minkavler Henrik Hansen, som vil give indsigt i, hvordan han arbejder med strategi og strategiarbejde.

Tjekliste til bedriften

Det er rådgivernes sigte, at mælkeproducenterne går hjem med en "tjekliste", som kan bruges på bedriften.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De skulle gerne gå hjem med en vis form for optimisme og få nogle klare punkter, som de kan tjekke og få gjort noget konkret ved. Samtidig skal de have en fornemmelse af, hvordan deres langsigtede strategi kan komme til at se ud, og hvordan de ser sig selv i fremtiden, siger Preben Tang Andersen.