Abonnementsartikel

"Det havde vi ikke lige set komme," siger tillidsmanden for slagteriarbejderne hos Jutland Meat.

Det var ikke kun ude i byen, at det kom som en overraskelse, da Jutland Meat i Struer fredag indgav konkursbegæring til skifteretten. Også blandt de ansatte er overraskelsen stor.

-Det havde vi ikke lige set komme, siger tillidsmanden for slagteriarbejderne, Ole Hedegaard Kristensen, til Dagbladet Struer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

-Vi vidste godt, at Frans Stortelder (ejeren, red.) har været ude og lede efter eksterne investorer, og at branchen er presset alle steder fra. Men vi har øget produktiviteten med 40 procent gennem de seneste par år, og vi har kørt på fuld damp helt indtil i onsdags, siger Ole Hedegaard Kristensen til avisen.

Ingen opsamling

Han siger, at de 230 ansatte i produktionen er rystede. Mange af dem har prøvet det for ti år siden, da Danish Crown lukkede sit slagteri i Struer.

- Dengang var der jo et selskab og en socal plan til at samle os op og sørge for omskoling. Det er der ikke noget af her. Der er jo ingenting, siger Ole Hedegaard Kristensen.

Tillidsmanden fortæller, at selv om de ansatte er sendt hjem, så får de løn af konkursboet.