Tican har fredag eftermiddag udsendt en nyhedsmail med en indbydelse til de svineproducenter, som er berørt af konkursen i Jutland Meat.

"Vi har modtaget meddelelse om, at Jutland Meat er gået konkurs. " hedder det i indledningen til mailen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

"Vi  afholder derfor orienteringsmøde for alle Jutland leverandørerlørdag den 9. februar 2013 klokken 10-12 på Hotel Vinderup, Nørregade 2, 7830 Vinderup", skriver Tican videre.  

I brevet uddybes videre, at adm. direktør Ove Thejls og bestyrelsesformand Jens J. Henriksen samt andre repræsentanter fra ledelse og bestyrelse vil være til stede og orientere om, hvad  Tican kan gøre for at hjælpe med slagtning af grise og muligheder som ny andelshaver eller kontraktleverandør hos Tican.

Det fremgår også, at alle berørte svineproducenter er velkomne til mødet i Vinderup.