De seneste dage har det ifølge Maskinbladets oplysninger knebet for Jutland Meat at betale sine leverandører, og rygtet om problemerne har derfor løbet blandt leverandørerne.

Nu melder TV Midt Vest, at konkursen er en realitet, og at medarbejderne blev orienteret ved et møde fredag eftermiddag og nu er sendt hjem. Konkursen fremgår ifølge tv-stationen af et brev, som medarbejderne har fået. Her står der, at Skifteretten har taget Jutland Meat under konkursbehandling og har udpeget en kurator.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge tv-stationen har medarbejderne fået deres løn, men det ser værre ud for leveraandørerne. TV/MIDT-VEST har talt med en landmand, der har 500.000 kroner til gode hos Jutland Meat, som er den næststørste virksomhed i Struer Kommune.