Med en fordobling af kornpriserne over det seneste år hører planteavlerne til den gruppe landmænd, der har klaret sig bedst i det forløbne år. Og prisstigningerne kan friste til at investere i udstyr, der yderligere kan hæve indtjeningen som for eksempel ved at bruge kombisåmaskiner.
En stigning i udbyttet på to til tre hkg pr. hektar i vårbyg ved at placere gødning samtidigt med såningen er dokumenteret, men specialkonsulent Henning Sjørslev Lyngvig, Videncentret for Landbrug, maner alligevel til besindighed.
- Vi har set voldsomme udsving i kornpriserne over de senere år, og derfor bør man tænke på, at en kombisåmaskine er en stor investering, der skal forrentes over otte til 10 år. Man kan ikke regne med, at afgrødepriserne vil ligge på et højt niveau hele tiden, så derfor vil det være fornuftigt at regne med en gennemsnitspris i afskrivningsperioden, siger han og tilføjer:
- Derfor er en kombisåmaskine ikke nødvendigvis en god investering for landbrug med et relativt lille areal med vårsæd.
Uenighed om kornpriser
Mens kornpriserne har været nærmest stabile i perioden fra 2002 til 2006 i intervallet 70 til 85 kroner pr. hkg, steg de med raketfart til det dobbelte i 2007 for derefter at blive halveret i 2009.
Nu, tre år senere, er priserne igen oppe i 2009-niveau, og eksperterne er uenige om, hvorvidt priserne fortsat vil ligge på et højt niveau, eller om de vil falde.
Fødevareøkonomen Henning Otte Hansen er af den opfattelse, at kornpriserne på længere sigt vil stige.
I en udredning fra Fødevareøkonomisk Institut om fødevarekrisen i 2007-2008 skriver han, at der var flere forskellige forklaringer på fødevarekrisen og de stigende kornpriser. Nogle årsager var midlertidige eller tilfældige, og deres virkning er relativt kortvarige, mens andre årsager var mere længerevarende og strukturelle, og de vil sandsynligvis have virkning i lang tid fremover - og vil derved være med til at hæve kornpriserne også på længere sigt.
