Ligesom i mange andre dele af dyrkningens aspekter, så er heller ikke dræning et område, hvor vi allerede ved alt. Der er stadig selv her i de moderne tider behov for bestandige undersøgelser og ny viden.
Måske af den grund var tilhørerne talrige, da emnet "Kvælstof i drænvand" forleden var på plakaten under Plantekongres 2013 i Herning. Her fik man et indblik i drænvandsundersøgelsen, som især er blevet virkeliggjort i kraft af de mange landmænd, som af egen lomme har betalt for målingerne af kvælstof i drænene.
Landskonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug fortalte om resultaterne af de analyser af drænvandet, som fandt sted i vinteren 2011/2012 samt igen her i 2012/2013. Det første år blev der målt 232 steder, men sidste gang 487 steder. Målingerne foregik i 2011/12 over hele landet, men flest i Nordjylland.
- Målingerne viste et meget forskelligt indhold af kvælstof i drænvandet. I 2011/12 var der i gennemsnit 6,7 mg total-N i prøverne mod 8,1 i gennemsnit i november 2012, sagde Søren Kolind Hvid, der mente, at de store nedbørsmængder i 2011 var en del af forklaringen på det lavere indhold i 2011/12.
Han forklarede i sit oplæg til plantekongressen, at koncentrationen af kvælstof i drænvand kan svinge meget fra år til år, og i 2011-2012 har der været et generelt lavt niveau, måske kun 70-80 procent af niveauet i et "normal-år". Det lave niveau skyldes sandsynligvis atypiske nedbørsforhold, hvor især en ekstremt stor nedbør i august kan have betydet, at en mindre mængde kvælstof har været tilgængelig for udvaskning i vinterhalvåret.
Gennemsnitligt er der målt lavere koncentrationer af kvælstof på lavbund end på højbund, hvilket kan hænge sammen med, at der på lavbundsjorderne kan være en mere udbredt denitrifikation i rodzonen og større tilstrømning af grundvand.
Afgrødens betydning
Også afgrøden har haft betydning for niveauet af kvælstof i drænvandet. Således konstaterede Søren Kolind Hvid, at majs og delvis raps har resulteret i et højere kvælstofindhold i drænvandet end efter andre afgrøder, mens der er fundet lave koncentrationer på arealer med frøgræs, vedvarende græs eller roer.
- Det mest interessante ved drænvandsundersøgelsen i relation til vandplanerne er, at en del målinger i drænvandsundersøgelsen viser så lave koncentrationer af kvælstof, at der ikke er nogen sammenhæng mellem landbrugspraksis og kvælstofkoncentrationen i drænvandet. Virkemidler til reduktion af kvælstofudledningen som f.eks. efterafgrøder vil derfor ikke have en effekt eller kun en marginal effekt på sådanne arealer, hvor der i forvejen sker en høj naturlig kvælstoffjernelse i rodzonen, var en af Søren Kolind Hvids konklusioner.
På kongressen var det seniorrådgiver Gitte Blicher-Mathiesen, Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, der havde fået til opgave at fortælle, hvilken betydning resultaterne af drænvandsundersøgelserne kan få. Hun mente først og fremmest, at landmændenes drænmålinger giver værdifuld viden om variation og niveau af kvælstofkoncentrationer mellem landsdele og jordtyper.
- Landmændenes egne målte drænvandkoncentrationer af kvælstof og fosfor vil sammen med målinger af drænvandsafstrømningen være et vigtigt bidrag, som i fremtiden kan sætte yderligere fokus på vidensgrundlaget for virkemidler til gavn for både landmanden og miljøet, lød konklusionen fra Gitte Blicher-Mathiesen.
Kontrolleret dræning
Forskere ved Aarhus Universitet indgår i et projekt om kontrolleret dræning, som kan blive et nyt virkemiddel til at forbedre udnyttelsen af næringsstoffer og mindske tabet til vandmiljøet. Det går ud på at finde ud af, om kontrolleret dræning kan bruges som et virkemiddel til at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet.
Projektet er et Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) og ledes af Videncentret for Landbrug og har deltagelse af Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience, begge under Aarhus Universitet samt landmænd, Wavin og Orbicon.
Kontrolleret dræning går i korte træk ud på at mindske afvandingsdybden igennem vinterhalvåret på et systemdrænet areal. Det gøres ved hjælp af reguleringsbrønde på drænsystemet, så vandstanden kan hæves. På den måde kan vandstanden holdes nogenlunde konstant, og derved vil der opstå anaerobe forhold ved rodzonen i dele af efterårs- og vinterperioden. Det muliggør en reduktion af nitrifikationen - omdannelse af ammonium til nitrat - samt fremmer denitrifikationsprocessen - en proces, hvor der sker en omdannelse af nitrat til kvælstof og lattergas. Herved bevares en større andel af kvælstoffet i rodzonen og tabet ved nitratudvaskning reduceres.
- Resultatet af svenske forsøg med kontrolleret dræning har vist, at tabet af kvælstof kan reduceres betydeligt, og at der desuden kan ske en reduktion af fosfortabet, angiver seniorforsker Christen Duus Børgesen fra Aarhus Universitet på universitetets hjemmeside.
Kontrolleret dræning kan desuden øge nedsivningen af vand til det øvre grundvand.
Under projektet, "Kontrolleret dræning som virkemiddel til reduktion af kvælstofudledningen til vandmiljøet", der løber frem til 2015, har man taget fire marklokaliteter i brug i Jylland og på Fyn, hvor der alle steder ses på effekten på kvælstof- og fosfortab med drænvand samt hvedeudbytter.
