Abonnementsartikel

En Magnum-model i sølvfarve bliver fremstillet i et meget begrænset antal eksemplarer. Det markerer, at det er 25 år siden, modelserien blev sendt i marken.

Hvis du her i 2013 får en sølvfarvet Case IH i Magnum-klassen parkeret på gårdspladsen, er du noget særligt. Case IH markerer nemlig 25-års jubilæet for Magnum på en helt speciel måde.

Case IH produceret et begrænset antal Magnum traktorer i sølv. I Europa er der tale om 25 af slagsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her i jubilæumsåret består Magnum-serien på det europæiske marked af fem modeller med motorydelser fra 235 op til 340 hestekræfter, og et avanceret system til styring af motoren sikrer desuden, at der er ekstra 49 hestekræfter til rådighed, hvilket svarer til en kraftreserve på hele 14 procent.

Som standard har traktorerne også APM, automatisk produktivitets management, som kontrollerer og justerer motoromdrejninger og gearvalg i forhold til den aktuelle belastning, sådan at der opnås maksimal effektivitet under alle forhold.

Kvalitet og ydelse

- Teknologi kan kun være markedsførende i det lange løb, hvis den rummer høj kvalitet, høj ydelse og er meget pålidelig, påpeger Gabriele Hammerschmid, marketingchef for Case i Europa.

- At være i stand til at fejre dens 25-års jubilæum siger ikke så lidt om disse kvaliteter, som kunderne virkelig har sat pris på gennem årene. En af årsagerne til den store succes, Magnum har nydt, er dens design, og dens videreudvikling har altid været baseret på de krav, som er stillet af brugerne på de store landbrug, siger Gabriele Hammerschmid.