I et land, hvor et typisk kvægbrug er på en-to køer, kan Peris Njenga kalde sig for storbonde. Hun har 10 malkekøer og 14 kvier af racen Holstein-Friesian på sin bedrift i Kiambaa lidt uden for Nairobi.
Hun startede bedriften for 15 år siden efter at have siddet i det kenyanske ministerium for udvikling af husdyrbrug. Siden har hun både anskaffet sig et malkeanlæg og et biogasanlæg og har dermed en af de mere moderne og teknologiske bedrifter i forhold til sine kenyanske landmands-kolleger.
Malkemaskinen er importeret fra Tyrkiet, og med den kan hun malke to køer ad gangen. Det tager hende 10-14 minutter pr. malkning, så i alt bruger hun en time på at malke dyrene både morgen og aften.
- Jeg er rigtig glad for den - malkningen går jo meget hurtigere nu, fortæller Peris Njenga.
Madlavning for fuld gas
Biogasanlægget bliver fodret med gylle fra køerne og producerer mere end nok gas til madlavningen og til at varme vand. En gang hver anden dag skal der fyldes nyt møg på anlægget.
Det sparer Peris Njenga for store udgifter til kulbriketter, som de fleste kenyanere bruger til at fyre op under gryderne - både når de skal lave mad og koge vand.
Omkring gården har hun en halv acre, hvilket svarer til cirka 0,2 hektar, med en masse forskellige grøntsager, som sælges på det lokale marked. Hovedsageligt dyrker hun spinat, tomater og kål. Desuden har hun lidt længere væk et areal på en acre - eller 0,4 hektar - med afrikansk elefantgræs, som hun bruger til foder.
Dyrene fodres desuden med hø og en indkøbt foderblanding, der ifølge producenten har 16 procent protein. Hun stoler dog ikke på, at det tal altid er retvisende, og måske er det ikke nok protein. Derfor tilføjer hun 45 procent soja til blandingen.
Styrer mejeriselskab
Ved siden af sit landbrug er Peris Njenga formand for et mejeriselskab ved navn Kiambaa Dairy Cooperative.
Mejeriet får mælk fra 1.500 landmænd med små bedrifter. De leverer i alt mellem 13.000 og 15.000 liter mælk hver dag. Landmændene bliver betalt engang om måneden og får foder på kredit.
Det meste af mælken sælger mejeriet videre til landets store mejerikoncerner som KCC, Eldoville eller Brookside - der ejes af præsident Mwai Kibakis familie.
Kiambaa Dairy Cooperative får 23-30 kenyanske shilling, hvilket svarer til 1,5-2,0 kroner, pr. kg mælk fra de store selskaber, men betaler aldrig landmændene mindre end 2,0 kroner pr. kg. Nogle gange får landmændene op til 2,2 kroner pr. kg. Overskuddet får mejeriet fra at sælge mælk til skoler, hospitaler og hoteller.
Mejeriet har ikke kontrakter med landmændene.
- De fleste af vores landmænd leverer al mælken til os, men nogle leverer også engang i mellem til andre mejerier. De er afhængige af altid at få så meget pr. liter som overhovedet muligt. Det vejer højere end loyalitet, fortæller Peris Njenga.
