Manitou, den franske producent af blandt andet teleskoplæssere, er kommet godt ud af 2012. Fra hovedkvarteret i Ancenis i den vestlige del af Frankrig lyder det med tilfredshed fra Manitou Group, at man har oplevet en vækst på 12 procent i forhold til 2011.

Og nok er Manitous administrerende direktør, Jean-Cristophe Giroux tilfreds med bundlinien for 2012, men de ordrer, der kom ind mod årets slutning glæder ham endnu mere. Der er nemlig i årets sidste kvartal afgivet bestillinger på 9.000 enheder - mod 6.300 i tredje kvartal.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Og det er noget af en præstation i betragtning af de tider, vi befinder os i, siger Jean-Cristophe Giroux.

På bundlinien sluttede 2012 med en omsætning på 1,265 milliarder euro.