Abonnementsartikel

NaturErhvervstyrelsen har arbejdet på højtryk for at få rettet en række af de problemer, der ramte systemet ved ansøgningsrunden i 2012. Det skal føre til et langt smidigere forløb i 2013, lover styrelsen.

Siden ansøgningsrunden 2012, hvor mange landmænd og konsulenter havde store problemer med Tast selv-service og Internet Markkort, har NaturErhvervstyrelsen arbejdet målrettet på at få forbedret Tast selv-service.

NaturErhvervstyrelsens skriver på sin hjemmeside, at en række fejl er blevet rettet, men tilføjer, at systemets hastighed og stabilitet  endnu ikke er tilfredsstillende på alle områder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I løbet af december og januar opdateres systemet med en række forbedringer, som vi har brugt sommeren og efteråret på at udvikle og teste. Det er forventningen, at disse ændringer vil medføre klare forbedringer, skriver NaturErhvervstyrelsen.

Særlige indsatser

En række områder i systemet har fået særlig opmærksomhed, fordi det er her, de fleste har oplevet de største problemer. Det gælder omfanget af:

• Fællesskemaet

• Import af skema- og kortdata

• Skemakontrollen

Artiklen fortsætter efter annoncen

• Funktioner i Internet Markkort.

Svartiden på skemakontrollen er nu gennemsnitligt 60 sekunder for en bedrift med 20 marker, hvilket er væsentligt under målsætningen på 80 sekunder. Dertil kommer forbedringer i Internet Markkort, som brugerne vil kunne mærke i ansøgningsrunden.

Grundlæggende funktioner

Systemet er grundlæggende det samme som i 2012 og vil derfor stort set se ud på samme måde for brugerne. Der er dog ændringer, og den mest synlige er, at Fællesskemaet bliver delt.

En del, hvor man ansøger om alle former for arealrelateret tilskud og en del, hvor man kan beregne gødningskvote og angive efterafgrøder. Dermed skal der dannes to upload-filer, da de to skemaer er adskilte.

Se faktaark om Tast selv-service for ansøgningsrunden 2013.