Abonnementsartikel

Dansk avlsmateriale får kamp til stregen af hollandsk yorkshire i nordisk svineproduktion

Den nye Yorkshire Z-linje fra det hollandske avlsselskab Topigs er på vej til at afløse svensk yorkshire som avlsmateriale i norsk svineproduktion. Samtidigt forudser en svensk svinerådgiver, at den danske yorkshire-race vil få stærk konkurrence i de svenske stalde fra den nye Z-linje fra hollænderne.

Pernilla Nilsson er rådgiver i Avelspoolen, der leverer genetisk materiale til svensk og norsk svineproduktion.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Topigs yorkshire passer bedre i svenske besætninger end den danske yorkshire. Det danske avlsmateriale er kendt for vældigt store kuldstørrelser, men de kræver samtidigt en større arbejdsindsats - både i produktion og på ledelsesplan. Desuden har vi en anderledes staldindretning i Sverige end i Danmark, som gør det vanskeligt at håndtere de store kuld, forklarer Pernilla Nilsson i det norske fagblad Svin.

Hun tilføjer, at yorkshire fra Topigs har mere fokus på antal fravænnede grise end på kuldstørrelsen, og det passer bedre i de svenske staldsystemer.

- Der bliver helt klart kamp om, hvilke gener, de svenske grise skal have, siger hun.

Større kuld

I Norge er man i avlsselskabet Norsvin allerede begyndt at skifte de svenske yorkshire-gener ud med de hollandske.

- Det vigtige er, hvor mange af smågrisene, der overlever. En ekstra smågris skal også være en ekstra fravænnet smågris, lød det fra avlschefen i Topigs, Gert van der Gaag, da han på det norske avlsbesætningsmøde for nylig fremlagde sine argumenter for yorkshire Z-linjen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han forklarede, at denne udvikling var sket i de hollandske besætninger i løbet af de seneste 10 år.

- Antallet af fravænnede smågrise er steget fra godt 10 til 12 smågrise og antal fravænnede pr. årsso er steget fra 24 til 29. Udover et større og mere homogent kuld giver yorkshire Z-linjen også en robust gris med færre defekter og med et bedre bentøj, sagde Gert van der Gaag.

·         er Europas største og verdens næststørste svineavls-selskab.

·         er andelsejet

·         har en omsætning på 770 millioner kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

·         har 550 ansatte

·         er repræsenteret i flere end 50 lande.

Kilde: Fagblad for svineproduksjon -  9/2012