- Jeg tror, en specialiseret messe som Nutrifair virker godt. Der er stor forskel mellem markbrug og dyrebrug, og dem, der er interesseret i mark, de har ikke noget med dyrehold at gøre mere, og derfor vil en masse besøgende på en messe som Agromek ikke være interessant for os, siger Uffe Mølgaard, der er direktør for Ergofloor, der fremstiller gummiunderlag til stisystemer.

- Nutrifair er en messe, der er så lille og koncentreret, at gæsterne kommer rundt over det hele, siger Uffe Mølgaard, som er klar med de samme produkter som sidste år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi vil prøve at se, om vi kan få fat på nogle flere kunder.  Mange landmænd har prøvet diverse andre produkter, men når de kommer forbi os, så opdager de, at levetiden med vores produkter er lang. Det er faktisk det største problem for os, siger Uffe Mølgaard, som dog ikke kan love, at underlaget holder lige længe over det hele.

- Over tid kan en so nedbryde alt. Det er små nedbrydningsmaskiner, så det er fortæringen, man skal sikre sig imod. Nogle svineproducenter har flerdoblet levetiden på deres underlag ved at gå over til vores måtter, siger Uffe Mølgaard.

Tidligere på efteråret skiftede Ergofloor selskabsform fra et anpartsselskab til et aktieselskab. Det skal signalere troværdighed, siger Uffe Mølgaard.

- Det har noget med soliditet og kapitalkrav at gøre. I forbindelse med nogle store projekter kan det være noget af det, der gør, at man som virksomhed har lidt større muligheder, siger Uffe Mølgaard.