Blandt de mange love og regler som danske planteavlere er underlagt at producere under, findes der faktisk eksempler, hvor lovteksten kan opfattes som en gulerod. Et eksempel på dette er reglen om, at man må købe ekstra kvælstof, hvis man kan dokumentere, at man tidligere har høstet udbytter, der er højere end den udbyttenorm, der gælder for afgrøden.
Det vil på jævnt dansk sige, at man bliver belønnet for at være en dygtig planteavler - og at belønningen er, at man får lov at købe ekstra kvælstofgødning. Med de nuværende høje afgrødepriser er denne ordning særlig interessant.
Det er dog desværre langt fra alle landmænd, der kan gøre sig fortjent til de ekstra sække med gødning. Et af kravene til dokumentationen er nemlig, at man har en faktura på salg af hele afgrøden (opgjort i ren varevægt). Det udelukker mange af de landmænd, der har husdyrproduktion. Men for planteavlere og husdyrproducenter - der sælger hele avlen og køber alt foderet som færdigfoder - er ordningen bestemt værd at kaste et blik på, når man i løbet af vinteren laver sin gødningsplan til den kommende vækstsæson.
Må bruge knap 1.000 kg ekstra kvælstof
Ingvardt Johansen er en af de landmænd, der benytter sig af ordningen om "Forventet højere udbytte". På Steensgaard ved Bredsten driver han 375 hektar med vinterhvede, vinterraps, frøgræs, spinat samt fremavl af vårbyg og vårhavre. Derudover har han et I/S med sin bror, hvor de producerer 18.000 slagtesvin årligt.
- Vi har været med i ordningen helt fra starten. De første år fik vi ekstra kvælstofkvote til både vinterhvede, vårbyg og vinterraps. Men da vi på trods af det ekstra kvælstof tærer på jordens indhold af kvælstof, kniber det med, at vi kan avle tilstrækkeligt høje udbytter i vinterhveden, siger Ingvardt Johansen.
Til den kommende sæson kan han derfor kun få forhøjet kvoten til arealerne med vårbyg og vinterraps. Præcis hvor mange kg kvælstof det drejer sig om, har han endnu ikke beregnet. Men de seneste år har han kunnet købe knap 1.000 kg ekstra kvælstof ud af en samlet kvælstofkvote på cirka 54.000 kg på ejendommen.
Ubureaukratisk ordning
Selvom udbytterne skal kunne dokumenteres fem år tilbage i tiden, synes Ingvardt Johansen, at det er forholdsvis enkelt at få adgang til de ekstra kg kvælstofgødning.
- Vi fodrer udelukkende med indkøbt færdigfoder hos slagtesvinene, og vi sælger derfor hele avlen. Vi skal derfor ikke bruge ret lang tid på at samle bilagene, så vores planteavlskonsulent kan taste tallene ind. Så selvom vi ikke får fantastisk mange kg kvælstof, så hjælper det os til at holde skruen i vandet, så vi også i de kommende år har en chance for at avle gode udbytter, siger Ingvardt Johansen.
Han har tidligere også søgt ekstra kvælstofkvote til brødhvede. Det gør han dog ikke længere, da han synes, at det er for bureaukratisk og forbundet med for meget besvær. Blandt andet fordi man skal leve op til kvalitetskravene to år i træk, og fordi myndighederne er ekstra nidkære i forhold til kontrol, og man derfor også skal bruge tid på det.
Skal have alle hjørner med
På landsplan er der store regionale forskelle på, hvor mange landmænd der søger om ekstra kvælstofkvote ved at dokumentere udbytter, der ligger højere end normerne. Især mange sukkerroeavlere benytter sig af ordningen, men også landmænd med JB 4 jord med en god vandforsyning kan avle udbytter, der er højere end normerne.
Til gengæld er der ifølge Bent Lune Nielsen, der er planteavlskonsulent for Ingvardt Johansen, ikke mange husdyrproducenter der benytter sig af ordningen. Dels fordi de fodrer kornet op i besætningen, og derfor ikke kan dokumentere de præcise udbytter, og fordi de i salgsafgrøder som eksempelvis raps, enten ikke avler tilstrækkeligt høje udbytter eller vurderer, at gevinsten ved at bruge tid på dokumentationen ikke står i forhold til den gevinst, der kan opnås ved at få lov til at købe ekstra kvælstof. Situationen er ikke blevet bedre af, at normudbyttet for vinterraps på JB 4-5 gennem de seneste år er steget fra 36 hkg pr. hektar til 40 hkg pr. hektar, hvilket gør det betydeligt sværere at komme over normudbyttet.
Med med de nuværende gode afgrødepriser mener Bent Lune Nielsen dog, at der er god grund til at undersøge, om man i en eller flere afgrøder på ejendommen avler udbytter, der ligger over normen. Det kræver dog, at afgrøderne plejes optimalt, og at man ikke har for mange våde huller eller stive pletter, hvor kornet står for ringe. Det trækker nemlig gennemsnittet ned, og det er der ikke plads til, hvis man forventer at høste udbytter, der ligger over normerne i fremtiden.
Forventet højere udbytte
Du kan få en højere kvælstofnorm til en afgrøde, hvis du kan dokumentere, at du tidligere har høstet et forhøjet udbytte for afgrøden.
Det vil sige, at dit høstudbytte de seneste fem år i gennemsnit ligger højere end standardnormen for afgrøden. Det forhøjede udbytte beregner du som et gennemsnit af de sidste fem planperioders høstudbytte af afgrøden.
Dokumentation
Dokumentationen består af en faktura på salg af hele afgrøden (opgjort i ren varevægt) samt gødningsplaner med afgrødens areal.
Det er tilmed et krav, at du har dyrket afgrøden i minimum tre år. Hvis du kan dokumentere, at du har dyrket afgrøden i alle fem planperioder, kan du udelade det højeste og det laveste høstudbytte ved beregningen.
Hvis du mangler dokumentation for ét år, skal du regne det manglende års udbytte som det laveste, og samtidig udelade det år med det højeste udbytte. Har du kun dyrket afgrøden i tre år, skal alle tre år bruges ved beregningen.
I din beregning kan du ikke medtage salg til andre tilmeldte jordbrugsvirksomheder og heller ikke afgrøder, der er brugt til opfodring i din egen husdyrbesætning.
