Abonnementsartikel

Knud Rosenlund lever som mange andre sønderjyske landmænd af at sælge sin majs til tyske biogasanlæg. Markedet er ustabilt, men biogas er fremtiden.

Da han overtog sine forældres mælkeproduktion i 1997, havde han ikke regnet med, at han godt 10 år senere ville blive nødt til at lægge produktionen om. Men finanskrisen kradsede, og Knud Rosenlund måtte indse, at der ingen forretning var i køerne længere.

- For fem år siden troede jeg ikke, at det var den vej, det skulle gå.  Men jeg har altid produceret majs til køerne og haft de maskiner, der skal til for at dyrke det, så det var ikke den store omvæltning at skulle lægge om. Den største omvæltning er næsten, at jeg ikke ved, hvad jeg skal fra morgenen af - jeg skal ikke så tidligt op.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Knud Rosenlund smiler og tænker tilbage på den tid, hvor han stod op før daggry og på robotterne, der larmede i stalden.

- Dem mangler jeg overhovedet ikke. Det er en fornøjelse at slippe for den larm. Men jeg nyder, at der igen er dyr i stalden, siger Knud Rosenlund, der har lejet staldbygningerne ud til en anden landmand.

Janteloven lever

Nu sælger Knud Rosenlund majs til tyske biogasanlæg - en forretning han ikke "sætter penge til på," som han selv udtrykker det. For nyligt blev han interviewet til Information, der vinklede historien på, at danske landmænd tjener tykt på at sælge majs til Tyskland.

- Jeg tjener ikke tykt på det, men jeg tjener penge, og hvorfor må vi ikke det? Jeg oplever indimellem, at der er lidt jantelov omkring det. Jeg synes derimod, at det er positivt, at vi kan handle med Tyskland. Det giver jo også mere arbejde til danske ansatte, siger Knud Rosenlund, der tidligere havde to-tre ansatte, men nu har det dobbelte.

De etiske dilemmaer i at bruge spiselige afgrøder til energiproduktion, er han opmærksom på, men mener ikke, at det er hans ansvar at gå ind i de etiske overvejelser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ustabilt marked

Knud Rosenlund har på forpagtet jord købsaftaler på 1,800 hektar med majs, 40 hektar med græs og 20 hektar med roer.

- Om bare to år tror jeg, at jeg kommer til at levere endnu mere græs og roer, end jeg gør nu, siger Knud Rosenlund og forklarer, at græs og roer virker godt, fordi et biogasanlæg fungerer lidt som en kos mave. Roerne giver en høj produktion af gas, og græs skal bruges til at jævne toppen ud.

Han anbefaler landmænd, der overvejer at gå ind i branchen, ikke at levere majs, før det er blevet forudbetalt af biogasanlæggene.

Affald er fremtiden

Knud Rosenlund samarbejder med den tysker, der sælger ham frø. Tyskeren varetager kontakten til biogasanlæggene, og Knud Rosenlund står for transporten.