Abonnementsartikel

Henrik Jakobsen har 300 køer og over 200 hektar jord, men han klarer sig uden maskiner til markarbejdet. Traktorkørsel interesserer ham ikke, og der er flere penge at hente i stalden.

Henrik Jakobsen starter den 22 år gamle Valmet med fuldfodervogn påspændt. Han bakker den hen til stakken med majs-ensilage. Det er en kort tur, men sammen med kørslen til sin anden gård, der ligger et par kilometer væk, er det noget af det længste, Henrik Jakobsen kører med sin traktor.

Han har kun én, for markarbejde er ikke noget, han eller de ansatte tager sig af.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det har aldrig været min store interesse at sidde på en traktor. Nogle landmænd drømmer om, at de en dag kan købe en helt ny traktor, men sådan har jeg aldrig haft det, siger Henrik Jakobsen,

Det var et tilfælde, at gården, han købte i 2002, blev solgt uden maskiner, og da den kun var på 60 hektar dengang, brugte han også det som undskyldning, da han kontaktede en maskinstation og bad den om at udføre alt markarbejde.

Jorden blev lejet ud

Det første år blev arbejdet udført på timeløn, men allerede året efter blev hans jord lejet ud til Mejlby-Hedeby Maskinstation, og det har den været lige siden.

- Jeg havde hørt, at Laurids Erik Andersen lavede pasningsaftaler med landmænd, som lejede jorden ud til ham mod at købe grovfoder tilbage, og det lød interessant. Der lå ikke de store beregninger bag om det kunne betale sig. Jeg havde landboforeningen til at se på, hvad jordlejen og foderprisen skulle være, og så lavede vi en aftale, så vi begge får noget ud af aftalen, siger Henrik Jakobsen.

Der er ikke ændret ved priserne i de forløbne år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg kan se, at jeg ligger i den bedste halvdel hvad angår prisen, jeg får lavet grovfoder til. Jeg har ikke det billigste grovfoder, men jeg har et rigtig godt dækningsbidrag i stalden, siger Henrik Jakobsen.

Foruden den manglende interesse for at køre traktor påpeger han også, at det gælder om at satse på den produktionsgren, der skaffer den største indtægt.

- Hvorfor jagte nogle penge i marken, hvis man kan få flere penge ud af at lægge kræfterne i stalden. Jeg tror man let får for meget fokus på marken for at kunne hente 1.000 kroner ekstra pr. hektar, siger Henrik Jakobsen, som også fremhæver friheden og fraværet af sæsonarbejde i markens højsæsoner som andre fordele ved, at det er en maskinstation, der står for det hele.

Og der er flere fordele.

- Jeg slipper for driftsledelsen, for sædskifte, mark-, gødnings- og sprøjteplaner, og jeg slipper for at tænke på, at jeg er afhængig af et bestemt udbytte. Alt det har jeg udliciteret. Det er også nemt at lægge budget, for jeg kender mine udgifter og indtægter for det kommende år, og det er vigtigt for en bonde at holde sine budgetter. Her skal jeg ikke tage hensyn til en traktor, der brækker ned for 100.000 kroner, siger Henrik Jakobsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han har dog investeret i en helt ny teleskoplæsser i år, og foruden sin Valmet-traktor med 10.000 timer på tælleren og fuldfodervognen, har han også en transportvogn og kreaturvogn. Men så er maskinparken også komplet.

Valmet-traktoren har Henrik Jakobsen købt af sin morbror, som råder over flere af slagsen. Det var også hos morbroren, han fik styret sin traktorkørelyst som ung, og på et tidspunkt skal han også udskifte sin gamle Valmet med én, der er lidt mindre brugt.

Mundtlig aftale

I begyndelsen var der skrevet en fem-årig kontrakt mellem Henrik Jakobsen og Laurids Erik Andersen fra Mejlby-Hedeby Maskinstation, men den er gået over i en ét-årig, mundtlig aftale. Det er desuden aftalt, at investeringer til dræning og vandings-rør, som Laurids Erik Andersen etablerer, bliver afskrevet over fem år, så skulle Henrik Jakobsen og Laurids Erik Andersen afbryde samarbejdet, skal gårdejeren kompensere maskinstations-ejeren.

Han er i erfa-gruppe med seks andre landmænd, og to af dem følger i Henrik Jakobsens markspor og overgår fra den kommende sæson til at få udført markarbejde på timeløn til at indgå en pasningsaftale.

- Der er flere, der har kontaktet mig i år for at høre om pasningsaftaler, fordi det har været dyrt at bjærge foder, men man skal ikke se sådan en aftale over et enkelt år. Nogle år vil det være en fordel med sådan en aftale, andre år en ulempe, siger Henrik Jakobsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han har faktisk så lidt føling med arbejdet i markerne, at han kun har hørt om, at traktorer har været kørt fast i år, men det sker også, at han sammen med maskinstationen er ude at vurdere, hvornår der skal tages et slet græs.

- Nogle landmænd ønsker ikke en pasningsaftale, fordi de fokuserer på de negative ting ved den - at de ikke tror, de kan få den ønskede kvalitet. Men det kommer vi ud over ved, at jeg betaler efter kg tørstof i foderet. Derfor har maskinstationen heller ingen interesse i, at kvaliteten er dårlig, for det vil smitte af på den pris, han får, siger Henrik Jakobsen.

Hans opfattelse er, at nogle landmænd investerer i nye maskiner, fordi de ser det ud fra en interesse i, at de godt kan lide den mest moderne teknik - ikke som en forretning. Det er mælkeproducenten uden markarbejde helt ude over.

- Det er så urealistisk, at de store maskiner kan blive mine egne. Jeg kan ikke se mig som ejer af en traktor med 250 heste, for det har jeg ikke areal til, siger han.