Abonnementsartikel

To nye Volvo-læssemaskiner på havnen i Aarhus skal i alt læsse én million ton foderstoffer årligt. De skal hver køre 2.500 timer årligt.

Læssemaskinen fra Volvo er næsten skjult bag den skovl, der er monteret foran på de to nye Volvo L180G, som netop er leveret til DLGs bulkterminal på havnen i Aarhus.

Der er ikke noget at sige til, at skovlen er ti kubikmeter stor, for de to maskiner skal i alt læsse én million foderstoffer årligt, og de skal arbejde hurtigt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kapacitet på 60.000 ton

Både skibe og lastbiler skal nemlig hurtigt ind og hurtigt ud, og råvarerne skal være så kort tid som muligt i terminalen. Derfor den store læssekapacitet.

- Det er vigtigt at have så kort terminaltid som overhovedet muligt. Vi har 60.000 tons lagerkapacitet, og det skal udnyttes effektivt. Derfor skal vi have udstyr, som er effektivt og leverandører, som kan servicere, når vi har brug for det. Vi har åbent fra søndag kl. 23.30 til fredag kl. 21.30, og der skal vores grej holdes kørende, siger terminalchef Bjarne Andersen.

Brændstof-økonomi og komfort

Det er primært soyaskrå, der bliver fragtet ind og ud, og de to højtipskovle er valgt, fordi de har en passende størrelse og svarer til den kraft, Volvo-maskinerne leverer til en effektiv læsning.

- Udsyn og førerkomfort tæller også med. Vi kører meget ind og ud af lagerhaller, så det er vigtigt med godt udsyn også af hensyn til sikkerheden, siger Bjarne Andersen.

Hver af maksinerne kører 2.500 timer årligt, og foruden god komfort for maskinførerne tæller brændstofmaskinerne. De to Volvo-maskiner skal formentlig gøre tjeneste hos DLG i fem år.