Det kører for trailer- og maskinproducenten Krone, som i sit seneste regnskabsår kom ud med en omsætning på over ti milliarder kroner.

1,4 milliarder euro - svarende til 10,5 milliarder kroner - blev omsætningen, hvilket er en stigning på over 600 millioner kroner i forhold til året før. Det er ikke mindst salget af maskiner til landbruget, der trækker omsætningsvæksten. I 2011/2012 blev der omsat maskiner for over 3,8 milliarder kroner, hvilket er trekvart milliarder kroner mere end året før.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der blev fremstillet 20.000 maskiner på fabriksanlægget i Spelle. En tredjedel af maskinerne blev solgt i Tyskland, en tredjedel i resten af Vesteuropa, 17 procent i Østeuropa og 15 procent på de oversøiske markeder i USA, Japan, Australien, New Zealand og Kina.

Eksport for syv milliarder

Det er også eksporten, der giver fremdrift for Krone. Der bliver eksporteret trailere og landbrugsmaskiner for cirka syv milliarder kroner - et plus på 1,2 milliarder kroner - mens hjemmemarkedet er faldet over en halv milliard kroner.

Der blev fremstillet 27.000 lastbiltrailere.

Loyale kunder

- Endnu engang har virksomheden skabt et bemærkelsesværdigt resultat for regnskabsåret 2011/2012. Det skyldes vores innovative produkter, vores sunde økonomiske situation og loyale kunder, udtaler direktør Bernard Krone.

Han konstaterer, at både trailere og landbrugsmaskiner er en del af fremtidens industri.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det kommende finansår forventer vi en moderat vækst fra de nuværende høje salgsniveau, siger Bernard Krone.