Forsøg med tilførsel af halmkoks på sandjord tyder på, at jorden bliver mere løs og i stand til at binde mere vand. Det baner vejen for større rodnet og højere udbytter.

Forsøg tyder på, at man ved at tilføre halmkoks til de grovsandede jorde kan opnå adskillige fordele med meget store perspektiver. Halmkoks gør nemlig sandjorden mere porøs og komprimerbar, og det forbedrer jordens evne til at binde vand. Det giver basis for en bedre rodudvikling.

Dermed er der dannet basis for højere udbytter samt mindre udvaskning af kvælstof, kalium og andre vigtige næringsstoffer.

Samtidig åbner det for, at der kan dyrkes mere krævende afgrøder som for eksempel vinterhvede frem for vårbyg og græs på de sandende jorde, skriver Carsten Petersen, Emilie Hansen, Jesper Johansen, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet samt Henrik Hauggaard-Nielsen og Esben Bruun, Institut for Kemiteknik, Danmarks Tekniske Universitet i en artikel i Agrologisk.

Virker som humus

Der er gennem tiden gjort mange forsøg på at forbedre planternes rodvækst og den vandholdende evne på de grovsandede jorde, men overordnet set har bestræbelserne ikke været succesfulde. Helt nye resultater indikerer, at halmkoks virker nogenlunde lige så godt som humus, når det blandes i den grovsandede underjord.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Resultaterne er opnået med jord fra St. Jyndevad Forsøgsstation tilsat to forskellige typer halmkoks.

Tilsætning af én til to procent halmkoks til grovsandet underjord fra St. Jyndevad ser ud til at kunne forbedre rodudviklingen meget markant og samtidig i betydelig grad øge jordens vandholdende evne.

Stabil vandforsyning

Hvis disse resultater holder, og det viser sig at være økonomisk bæredygtigt at udrulle teknikken i praksis, kan det få meget positiv indflydelse på vandressourceudnyttelsen i planteproduktionen på grovsandede jorde. Det vil give mening at dyrke afgrøder med højere krav om stabil vandforsyning samt genetisk potentiale for dybere rodudvikling og højere udbytter.

For eksempel vil det forbedre mulighederne for at dyrke vinterhvede i stedet for vårbyg og græs.

Læs hele artiklen i januar-udgaven af Agrologisk, der udkommer fredag den 11. januar.