Abonnementsartikel

Hvad ville de svenske landbrugslæsere helst se på den faglige videoafspiller? Såmænd en dansk pilehøster.

Det er ikke kun Maskinbladets læsere, der godt kan lide at se levende billeder af maskiner, der bliver udfordret og testet.

Broderfolket i Sverige klikker også ind på videoer hos eksempelvis Lantbrukets Affärstidning, som nu har offentliggjort en oversigt over, hvilke videoer, der var de største seer- og klik-hits i 2012.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Traktortræk og læsning

Var det mon fabriksnye traktorer, der bliver udsat for traktortræk? Eller en ny frontlæsser fra Fendt? Eller måske en rigtig smart vogn, der samler bigballer sammen på marken efter alle kunstens regler, hvorefter hele læsset bliver tippet op, så de står i en fin stak?

Nej. Det er såmænd en dansk pilehøster, som på cirka to et halvt minut på en snedækket mark demonstrerer, hvordan den høster og samler pil. Der findes kun fire af disse maskiner i verden - deraf den ene i Sverige.

Det er den nordjyske virksomhed Nordic Biomass, der har fremstillet maskinen, der i hvert fald er blevet et seerhit i det svenske.

Foruden de rent maskinelle videoer sneg et par videoer fra et par store mælkebedrifter sig også lige ind på top ti.

Du kan se oversigten - og de forskellige videoer ved at følge dette link.