Abonnementsartikel

De drægtige søer skal sættes fri. Danmark er langt fremme, og direktør håber, at det bliver bemærket rundt i verden.

Om nogle uger er det slut med at have søerne fikseret. Fire uger efter at en so er blevet løbet, skal den være løsgående, og her fra nytår er kravet om løsgående søer også blevet et krav ved gamle stalde, og det håber Nicolaj Nørgaard, direktør i Videncentret for Svineproduktion, at forbrugerne vil premiere.

- Vi er blandt de lande, der er kommet længest i forhold til at have løsgående søer. Derfor håber jeg, at de kritiske europæiske forbrugere, og forhåbentlig også dem på de fjerne eksportvækstmarkeder, vil kvittere og efterspørge lovligt produceret svinekød, når de køber kvalitets svinekød, som vi er garanter for, siger Nicolaj Nørgaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lang sagsbehandling

Direktøren nævner, at Danmark er i front med at leve op til de nye, men dog længe kendte EU-regler, og ifølge Nicolaj Nørgaard er det kun et fåtal af svineproducenterne, der ikke er nået i mål med de løsgående søer.

I den forbindelse peger direktøren på, at finansiering og myndighedernes sagsbehandlingstider har været en bremse.

- I nogle kommuner har sagsbehandlingstiderne af miljøgodkendelserne været ufattelig lange, og det gør, at der stadig er nogle svineproducenter, som ikke er helt færdig med at bygge om, siger Nicolaj Nørgaard.