Kvierne er netop hentet hjem kviehotellet igen, efter at en ældre foderlade er bygget om til kviestald, og det ser ud til at forbedre likviditeten med cirka en halv million kroner. Og det er på trods af, at kvierne kun har været hjemme det seneste halve år.

- Hele ombygningen har kostet cirka 350.000 kroner alt inklusive, og vi kan komme der ned, fordi vi har indsat brugt inventar og lavet en hel del selv. Jeg hyrede to murere til at hjælpe med støbearbejdet, men resten har vi selv stået for. Vi har udnyttet det eksisterende gulv i laden på nær i den ene ende, hvor der gravet en gyllekanal ud med spalter over til at opsamle gyllen, når vi skraber gulvene, forklarer mælkeproducent Morten Larsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Siloelementer betaler en del af gildet

Det brugte inventar og de brugte spalter har Morten Larsen købt hos Staldmæglerne, og de har også stået for salget af de gamle siloelementer, som stod i foderladen.

- Der stod 136 L-elementer, som adskilte de tre siloer, og alle på nær to er blevet solgt, hvilket har indbragt os cirka 120.000 kroner. Det betaler jo næsten en tredjedel af investeringen, fortæller Morten Larsen.

Læs mere kviestalden på Hesthaven, og hvordan den har forbedret likviditeten i næste nummer af Bovilogisk, der udkommer fredag den 21. december. Har du abonnement på bladet, kan artiklen desuden læses på www.bovilogisk.dk. Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen.

Der kan bestilles abonnement på www.bovilogisk.dk eller 7620 7970.