Abonnementsartikel

Mælkeproducent Karsten Weinkouff funderer over, om der nu også er brug for så meget ekstra mælkeproduktion, som der bliver sagt. Og er der penge i det?

For nogen tid siden blev jeg spurgt om min holdning til Arlas fremtids visioner. Interessant.

Men med den situation basis-kvægbonden står i, er det måske på tide at se på, om den politik, Arla og Dansk Kvæg sammen med det øvrige samfund fører os hen, nu også er det vi ønsker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den politik, der blandt andet består i, at Arla beder om én milliard kilo mere mælk for at opfylde sine vækstmål. En politik, der ifølge bladet Mælk skal reducere antallet af mælkeproducenter med en tredjedel, så de resterende kan vokse sig store og livskraftige. For, som Peder Phillip igen udtaler til regionsmødet: Vi danske producenter er klar til fremtiden, vi leverer varen. Masser af mælk, til den voksende mælkehungrende befolkning, dyrevelfærd, grøn produktion (det er ikke som man kunne forledes til at tro græsmarker med køer, men store stalde med mange køer og lavt energiforbrug) samt opfyldelse af 117 forskellige krav om at stå tidligt op og passe den nyfødte kalv, vaske gulvet i malke rummet, osv. osv.

Krav som vi faktisk selv finder på og fodrer indkøbere og politikere med, så de bliver glade for os.

Budget førte til møder

I lørdags fik jeg så udkast til budget, det skulle jo så gerne illustrere hvor parat jeg så var til den gyldne fremtid. I mit tilfælde skabte det et behov hos mig for at indkalde bank og andre rådgivere til et møde, for igen at fastlægge strategien for den nærmeste fremtid, så jeg var nogenlunde tryg ved at tage på den årlige ferie.

I mit tilfælde var der nemlig efter en fornuftig drift med gennemsnitlige omkostninger og 10.500 kg mælk leveret, stort set ikke med de aktuelle priser en eneste krone til at servicere gæld med. Det resulterer også i, at jeg igen spekulerer lidt over fremtiden for dansk kvægbrug, og der dukker et par spørgsmål op, som vicepresidenten der mangler mælk til sit mejeri, min formand for Dansk Kvæg, og andre personer, der har indflydelse, måske kan svare på.

Hvad får dem der stopper?

Hvor i planen ligger mit behov om en mælkepris, der gør det muligt, om ikke at skabe en formue på det daglige arbejde, så dog at kunne betale regningerne til foder, smed osv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvad vil I gøre for de mange mælkeproducenter, der nu skal forlade erhvervet, måske ikke alle med en konkurs, så dog stort set uden en krone efter at have bidraget til udviklingen af de fremtidssikre virksomheder og organisationer, vi har. Skal deres indsats og økonomiske bidrag blot være en gave til de fortsættende?

Nulpunktsberegninger

Hver måned får jeg en nulpunktsberegning på min mælkeproduktion. Hvor ligger nulpunktet for de kollegaer rundt om i verden, jeg skal udkonkurrere, for på sigt at få den høje mælkepris. Nogen af dem har jo køer på græs hele året og ingen Arla-gård at leve op til.

Hvad vil der ske med mælkeprisen, hvis produktionen i morgen faldt med 10 procent, hvilket der set fra mit skrivebord er risiko/chance for. Når en fornuftig drift ikke kan servicere gæld, hvorfor skal bankerne så holde liv i den?

Hvad er det der gør, at en fri produktion efter 2015 vil få mælken til at stige i pris, når jeg hver gang den er for lav får at vide, at der er mere mælk på markedet end der er brug for. Ud over Dansk Kvæg og Arlas vicepræsident, hvem har så bedt om den store mælkeproduktion?

Vi har lige taget 50.000 hektar bræmmer ud af produktion, og de øvrige politiske udmeldinger i Danmark tyder bestemt ikke på et behov for flere danske køer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hele Europa sparer og bliver fattigere, ja vi bliver faktisk også færre, hvor I jeres prognoser og drømme om fremtiden er det indregnet. Og ikke mindst: Hvordan kan i være så sikre på, at de mange milliarder kinesere nu skal have dyr europæisk mælk. Alle dem, der er der nu, er jo produceret blot med det pigerne havde i brystet, og det ser ud til at være gået ret godt, når man ser, hvor mange de er.

Tilbage til arbejdet

Ja - nu er det så allerede blevet alt for langt et indlæg til mit fagblad, så jeg må hellere stoppe. Jeg vil gå ud og se til mine køer og ikke mindst de medarbejdere, der hver dag møder op og gør en fantastisk indsats for mig og mit landbrug.

Mon ikke også vi, inden jeg tager til møde, får morgenmad sammen og aftaler de sidste detaljer i den daglige kamp for at overleve en krise, der ikke ser ud til at drive over de første par måneder.

En kamp, der gerne skulle resultere i, at der også de kommende år er en tilværelse her i udkanten af Danmark for en bonde med fire medarbejdere og deres familier.

Jeg kan godt komme i tvivl, inden jeg tager til møde med bank og rådgivere.