Abonnementsartikel

Fødevarestyrelsen har undersøgt 22 produkter til dyrefoder, og i alle tilfælde lovede foderet noget, det ikke måtte.

Producenter af dyrefoder må ikke love, at det ud over at mætte og give forskellige, vigtige næringsstoffer også kan forebygge, behandle eller helbrede sygdomme.

Det siger EUs regler, men en del producenter af foder ser stort på de regler. Det viser en undersøgelse foretaget af Fødevarestyrelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den har undersøgt 22 produkter fra cirka 12 producenter af dyrefoder, og næsten alle producenter anpriste foderet på en måde, der ikke er tilladt.

Målrettet indsats

En del af virksomhederne havde desuden tilsat stoffer, der ikke er godkendt. Fødevarestyrelsens kampagne var målrettet og omfattede et begrænset antal virksomheder og produkter, og derfor kan Fødevarestyrelsen ikke fastslå, hvor hyppigt, reglerne bliver overtrådt.

Men de mange overtrædelser betyder, at Fødevarestyrelsen vil fortsætte fokus på dyrefoderet.

De virksomheder, der har overtråddt reglerne, har fået en bøde.