Abonnementsartikel

Medarbejderne på Case IH traktorfabrikken i St. Valentin i Østrig, har gjort det godt op til den årlige kvalitetskontrol.

CNH fabrikken i St. Valentin i Østrig, som fremstiller Case IH og Steyr traktorer, har gjort det rigtig godt i det forløbne år inden for konceptet World Class Manufacturing. Det viser den seneste kontrol, og blandt de 30 CNH-fabrikker på verdensplan rangerer den østrigske fabrik nu blandt de tre bedste.

- Fabrikken er en af den håndfuld, der modtog særdeles høj anerkendelse, fremhæver Hans-Jochen Kessler, adm. direktør for CNH i Østrig. Det var også ham, der fremlagde det gode resultat for medarbejderne på fabrikken. Han er særligt stolt, fordi auditoren for Fiat-gruppen, Sergio Arosio, fremhævede fabrikkens medarbejdere og deres arbejde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

World Class Manufacturing blev igangsat i 2008 i alle grene af Fiat-gruppen - som Case IH hører under - for at sikre en bæredygtig og løbende optimering af alle forretningsområderne. Områder såsom kvalitet, sikkerhed, personlig udvikling, logistik og individuelle arbejdsgange internt i koncernen bliver registrerede og værdisatte.

De årlige projekter omkring forbedringerne bliver fremlagt for auditøren af de involverede medarbejdere, og i forbindelse med 2012-kontrollen viste det sig, at de østrigske medarbejdere gjort et markant godt indtryk på grund af deres ekspertise og store engagement.