Abonnementsartikel

Der bliver satset på energi, der belaster klimaet med mindre CO2, men det er ikke uden omkostninger for miljøet.

Omstilling til grøn energi giver ringere vandmiljø og øget luftforurening, viser ny analyse af regeringens klimaplan. Det skriver Politiken, der har set på beregninger fra flere danske universiteter.

Beregningerne viser, at klimaplanens satsning på træ, halm, raps og anden biomasse skader miljøet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det ensidige fokus på CO2-udledning betyder, at vi har lukket øjnene for, at biomasse også har negative sider, siger lektor Thomas Astrup fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) til avisen.

Klimaplanen analyseret

DTU har sammen med Syddansk og Aalborg Universiteter lavet den hidtil mest omfattende analyse af klimaplanens effekter.

Regeringens og Folketingets klimaplan om overgang til 100 procent vedvarende energi i 2050 forudsætter ifølge forskerne, at der skal bruges tre-fire gange så meget biomasse som i dag. Den landbrugsjord, der skal inddrages til det formål, vil betyde større udledning af kvælstof og forfor til vandløb, mens biodiesel udleder kvælstofdioxider, der kan skade menneskers helbred.

Minister er opmærksom

Klima- og energiminister Martin Lidegaard er opmærksom på de mulige problemer.

- Vi skal udvise den allerstørste forsigtighed, så vi ikke skaber et nyt problem, mens vi forsøger at løse et andet, siger Martin Lidegaard til Politiken.