Abonnementsartikel

Det var mest solrigt og mest tørt på Bornholm i november måned. Midt- og vestjyderne fik mest regn og sydjyderne mindst sol.

Hvis du husker det netop afsluttede efterår som meget vådt, er det ikke bare din hukommelse, der er gået kold. De foreløbig vejrdata fra DMI afslører, at der faldt mere nedbør i september, oktober og november end der plejer at gøre i et dansk normal-efterår.

Mere regn end normalt

Som et gennemsnit faldt der 255 millimeter nedbør i de tre efterårsmånder. Det er 27 millimeter mere end normalen for efteråret og 36 millimeter mere end i tiåret 2001-2010.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Midt- og vestjyderne blev ramt af flest dråber - svarende til 345 millimeter regn. Bornholmerne fik langt mindre - 157 millimeter. Bornholmerne fik også flest soltimer med 317 lige inden november var slut mens syd- og sønderjyderne fik 100 timer færre.

251 timers sol i snit

I gennemsnit blev det til 251 timers sol over Danmark i de tre efterårsmåneder, og det er 81 timer færre end det seneste ti-år set under et. Temperaturen landede på 9,4 grad i snit. Det er 0,3 grader køligere end det seneste ti-år. Det var koldest i Nordjylland.