- Tak for en kontant og hurtig udmelding om beskatning af andelsselskaberne, lød det anerkendende fra den tidligere formand for Østjysk Landboforening, Holger Poulsen, Ejer, da der i aftes var møde med Landbrug & Fødevarers top.

- Men der er i dag ingen uden for landbruget, der fatter, hvad andelssystemet går ud på. Den solidaritet og det forpligtende fællesskab, vi dyrker i andelsselskaberne, gælder heller ikke mere i rød stue. Det seneste års tid har FN-temaet været andelsselskaber, men der har været dyb tavshed her i landet, hvilket kan undre, for det skulle da netop være noget, der kunne interessere landmænd og erhvervsministre, fortsatte Holger Poulsen

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I dag har vi heller ikke længere et fælles forum, hvor vi kan tale om andelsudvikling og tilpasning på tværs af brancherne. Det forsvandt med dannelse af Landbrug & Fødevarer. Det bør I gøre noget ved, sagde han med adresse til de to L&F-ledere.

- Der er brug for at synliggøre de resultater og værdier, der skabes i andelsselskaberne til næste generation, sagde Holger Poulsen.

Selskaberne har selv valgt at nedtone emnet

- Du har ret, men det er andelsvirksomhedernes bestyrelser, der selv har besluttet at nedtone andelsarbejdet. Det er også andelsselskabernes bestyrelser, der skal drive den diskussion, svarede Martin Merrild, der også fandt det underligt, at der ikke er mere anerkendelse af andelsselskaberne i det danske samfund.

Søren Gade supplerede:

- Vi er nødt til nu at få andelssystemet på dagsordenen, måske ikke i det offentlige rum, men så i et snævert forum sammen med politikerne, for der er behov for at få dem til at forstå beskatningen i andelsselskaberne, hvor skatten blot ligger et andet sted.