470 stude fra økologiske mælkeproducenter græsser i øjeblikket på bakkerne ned til Vejle fjord ved Juelsminde. Landmand Leif Rørbye startede for to år siden et projekt sammen med Barritskov, hvor målet er at opnå højproduktive permanente græsmarker. Afgræsningen er baseret på det, der på engelsk betegnes som 'holistic grazing management', som blev grundlagt i Zimbabwe af Alan Savory tilbage i 1960'erne.

- Min bror og jeg startede med afgræsning på Barritskovs jord i 2005, og vores mål med det holistiske afgræsningssystem er at opnå en bæredygtig kødproduktion med fokus på omkostningsminimering. Studene får intet indkøbt tilskudsfoder fra de er seks måneder gamle og frem til slagtning ved 22-24 måneder. Her lever de af frisk græs på marken eller af kløvergræsensilage i stalden, forklarer Leif Rørbye.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det handler om at ændre fokus fra det, der er over jorden til det, der er under jorden. Rodnettets etablering, vækst og vedligehold er fundamentet for en stor, overjordisk vækst. Derfor skal markerne hvile i minimum 45 dage, inden dyrene kommer tilbage, så vi kan minimere overgræsning, som, jeg mener, sker, når dyrene får lov til at æde et blad, der endnu ikke har nået til fuld vækst, siger gartner Chris Russel fra Barritskov.

Læs mere om Leif Rørbyes forsøg med afgræsningssystemet i næste nummer af Bovilogisk, der udkommer fredag den 16. november. Har du abonnement på bladet, kan artiklen desuden læses på www.bovilogisk.dk. Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen.

Der kan bestilles abonnement på www.bovilogisk.dk eller 7620 7970.