Når danske landmænd skeler misundeligt over på den anden side af grænsen og taler om de andre rammeforhold, der hersker i Tyskland, og at de samme forhold bør gælde i Danmark, så forholder de sig ikke til virkeligheden.
Det skriver Europa-parlamentarikeren Christel Schaldemose (S) i et debatindlæg på Altinget.dk.
Forskelligt skatteniveau og købekraft
Vilkårene fra land til land inden for EU er forskellige på en lang række områder.
- Vilkårene er forskellige, selv om vi har et indre marked for landbruget. For eksempel er vores skatteniveauer ikke ens, købekraften er ikke den samme, og borgernes sundheds- og sygehustilbud er forskellige fra land til land. Sådan kunne jeg blive ved. Derfor er der intet mærkeligt i, at vilkårene samlet set for landmændene er forskellige. Forskellene gør jo blandt andet, at danske landmænd kan sælge deres kød til Japan. Japanerne vil ikke have kød fra hvilket som helst land i EU, fordi der er forskel på produktionsmåden, på kontrollen, på sikkerheden. Alt sammen elementer, der bidrager til de danske rammevilkår, skriver Christel Schaldemose.
Mere grønt
Hun tilføjer dog, at de fælles krav til stalde og miljø bør blive overholdt, men det er svært. Christel Schaldemose mener også at EUs medlemslande satser for lidt på en grøn omstilling.
- Ingen forestiller sig vel, at Folketingets flertal vil tillade, at der dyrkes endnu mere intensivt, end der gøres i dag? Tværtimod. Randzonerne er jo et eksempel på det modsatte. Derfor burde alle gode kræfter, der arbejder med landbrugspolitik i Danmark - uanset om det er på hjemmebane eller i Bruxelles - kæmpe hårdt for så meget "grønning" som muligt, skriver Christel Schaldemose på Altinget.dk.
Hun mener, at en mere grøn landbrugspolitik vil mindske forskellene i rammevilkår mellem de enkelte medlemslande.
